Hovedentreprisen omfatter som minimum følgende arbejder: Jord- og anlæg, byggeplads, nedbrydning, beton, murer, stål, tømrer, facade, blikkenslager, vvs, ventilation, el, CTS, elevator, maler og køkkeninventar. Dette udbud vedrører helhedsrenoveringen af den eksisterende Bellahøj skole. Byggeriet er opført i 1936 og alle bygningsdele, teknik og installationer er oprindelige med løbende vedligehold. Desuden skal udearealer bearbejdes sammen med igangværende initiativer. Helhedsrenoveringen omfatter i alt ca. 7 400 m2 og indeholder byggearbejder indenfor 7 definerede indsatsområder: Indvendig og udvendig genopretning, modernisering, energirenovering, klimatilpasning, indeklima, tilgængelighed samt tiltag i forbindelse med Folkeskolereformen. Opgaven gennemføres mens dele af bygningen er i drift. Kapacitetsudvidelsen omfatter nybygning af basislokaler, fællesrum m.m. samt en idrætssal på i alt ca. 2 500 m2. I kapacitetsudvidelsen indgår ligeledes ombygningsarbejder i den eksisterende bygningsmasse. Udbudsmaterialet forventes udsendt ultimo 2016. Byggeriet opdeles i etaper og byggeperioden forventes afviklet på ca. 2 år med en forventet slutaflevering medio 2019.