I henhold til tilbudsloven udbydes hermed i begrænset licitation totalentreprise i forbindelse med renovering og tilbygning til botilbuddet: Socialpsykiatrisk Boform Brovst (herefter Boform Brovst), som skal generere mere plads til den enkelte beboer på botilbuddet, samt flere fællesfaciliteter til glæde for beboerne.
Der er tale om en bygning i 1 plan, hvor målgruppen hovedsageligt består af yngre borgere, som foruden deres svære sindslidelse har svære sideproblemer, eksempelvis misbrugsproblemer eller udadreagerende adfærd.
Det nuværende Boform Brovst er beliggende Stationsvej 12, 9460 Brovst og består af 12 pladser/boliger. I forbindelse med dette projekt nedlægges 4 boliger i det eksisterende botilbud, og der tilbygges 12 nye boliger, så botilbuddet i alt kommer til at rumme 20 pladser/boliger. Nybyggeriet omfatter derfor etablering af en tilbygning på ca. 1.000 m2, bestående af 12 nye boliger med tilhørende fællesfaciliteter såsom opholdsstue/ spisestue, personale omklædning, køkken og multirum. Hertil kommer udendørs faciliteter i form af aktivitetsarealer, P-pladser, ankomstarealer, stiforløb mv.
Udbuddet gennemføres under forudsætning af Regionsrådets endelige godkendelse af købe af grund d. 15. december 2015.
Ansøgere der ønsker at søge om prækvalifikation får adgang til Region Nordjyllands projektweb via nedenstående link.
Det anbefales at udføre test på up-load af prækvalifikationsmaterialet i god tid inden fristen for anmodning.
Der vil blive udvalgt max. 5 konditionsmæssige ansøgere blandt de interesserede totalentreprenører til at afgive tilbud.