Høring vedrørende EU-udbud på levering af eftersyn af tagpaptage til Sydjysk Kommuneindkøb.
Høringen vedrører foreløbigt udbudsmateriale, tilbudsliste samt oversigt over tagpaptage.
Hvorfor høring:
For at sikre, at der ikke udelukkes gode tilbud pga.
uhensigtsmæssige krav, er det besluttet at lave en skriftlig høring af de
udarbejdede krav. Sydjysk Kommuneindkøb ønsker at det kommende udbud, i så høj
grad som muligt afspejler forholdene i markedet. Det er derfor valgt at der
bliver offentliggjort et foreløbigt materiale, som oplæg til et skriftligt
høringssvar fra markedets parter.
Denne forudgående proces, vil forhåbentlig resultere i dels
et tilbudsforespørgselsmateriale, der matcher markedssituationen, dels en bedre
proces og slutteligt en bedre forventningsafstemning i forhold til det kommende
samarbejde.
Sydjysk Kommuneindkøb opfordrer derfor alle interesserede
til at gennemgå materialet og afgive skriftligt høringssvar, hvor der
forhåbentlig kommenteres på fundne uhensigtsmæssigheder, forslag til ændringer
og evt. ønsker om præcisering.
Høringsmaterialet:
Materialet, som fremligger til høringen, er en del af et
samlet udbudsmateriale. Der kan derfor være henvisninger til materiale, som
ikke indgår i høringen.
Frist for afgivelse
af høringssvar:
I høringsfasen vil der være mulighed for at komme med kommentarer og input til materialet ved at uploade et svar i Mercell. Sidste frist for fremsendelse af skriftligt høringssvar er
mandag den 8. juni 2015 - kl. 12.00.