Rethink Business - Design for Disassembly

Information

101 - Goods and services
Open procedure
1/21/2015 9:07 AM (GMT+01:00)
2/3/2015 3:00 PM (GMT+01:00)

Buyer

Den erhvervsdrivende fond Development Centre UMT Den erhvervsdrivende fond Development Centre UMT
Svend Erik Nissen Svend Erik Nissen
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Denmark

Closing date has passed.

Short description

Opgavebeskrivelse vedr. projektet ”Rethink Business – Design for Disassembly”

Ekstern konsulent til virksomhedernes omstilling mod Design for Disassembly i et projekt bevilget af Vækstforum for Region Midtjylland og EU-Strukturfonde

Baggrund:

Der er forretningspotentiale og fremtidssikring i at indføre principperne bag Cirkulær Økonomi, CØ, i de midtjyske virksomheder.

Vækstforum for Region Midtjylland har for 2015 udviklet ”Rethink Business – Design for Disassembly”, der retter sig mod små og mellemstore virksomheder ved at fokusere på ”End of waste” og ”Access over ownership” – forretningsmodeller. Dette sker med baggrund i erfaringerne fra et tidligere projekt, Rethink Business, 2012 – 2014, og udmeldingerne fra EU om cirkulær økonomi.

Realiseringen af initiativet skal give virksomhederne mulighed for at skabe nye forretningsmodeller med tilhørende produkter og løsninger, der kan sælges på det nationale og globale marked for cirkulære økonomiske løsninger.

Løsningen af opgaven indebærer, at information og vejledning om Design for Disassembly qua ”End of waste” og ”Access over ownership’ skal styrkes og stå stærkere i virksomhedernes overvejelser om at arbejde med at tilpasse strategi, miljø og innovationsledelsessystemer til morgendagens forretningsområder.

Projektet ”Design for Disassembly” har Regional Udviklings Team for Cirkulær Økonomi som strategisk ledelse og Development Centre UMT som operatør.

Projektet er delt i 3 faser:

-Fase 1: Screening af virksomheder, januar-marts 2015

-Fase 2: Ressource-, Statusanalyse af deltagende virksomheder og

opstartsworkshop, februar-april 2015

-Fase 3: Udvikling af nye cirkulære forretningsmodeller og Designbrief, maj-

december 2015

Se nedenstående oversigt over projektforløbet:

Opgavebeskrivelse

Den eksterne konsulent, som søges i denne udbudsrunde, skal i alle sammenhænge kunne fokusere på virksomhedens omstillingspotentiale, både internt i virksomheden og dens organisation samt eksternt i forhold til mulige nye kunder, nye markeder, nye alliancer, nye forretningsmodeller, nye værdikæder og specifikt arbejde med 4 områder med det mål at give virksomheden en hånd – og ikke en håndbog:

1.Deltage i screeningsprocessen i fase 1

ud fra sit kendskab til erhvervslivet i Region Midtjylland og på baggrund af eget netværk til virksomheder. Målgruppen er små og mellemstore virksomheder –efter EU-norm - inden for alle fremstillingsindustrier. De virksomheder, som inviteres ind i projektet, skal ikke blot være omstillingsinteresserede. Det er nødvendigt at der screenes omstillingsmodne virksomheder, og den eksterne konsulent ønskes at kunne bidrage med forslag til, hvilke virksomheder dette kunne være. Det kan være ved at pege på særlige virksomheder, som underleverandøren er bekendt med fra erhvervsfremmemiljøer, eller fra andre sammenhænge og projekter i Regionen. Ekstern konsulent bidrager også med udformning af screeningsdokumentet, der bruges i fase 1.

Der forventes screenet 20 -30 virksomheder og det forventes, at 15-20 virksomheder heraf går videre til fase 2.

2.Ansvarlig tovholder i arbejdet i fase 2 (se skemaet over projektforløbet).

INTERVIEW

Der gennemføres et indledende interview med hver af de 15-20 valgte virksomheder, såfremt konsulenten ikke har haft mulighed for at deltage i den indledende screening. Målet er at sikre, at den eksterne konsulent får kendskab til virksomhedernes DNA og lejlighed til at vurdere deres omstillingsparathed i forhold til projektets mål. 15 virksomheder udvælges og godkendes herefter af Regional Udvikling, Cirkulært Økonomisk Team, ekstern konsulent og operatør.

KICK-OFF WORKSHOP

Der gennemføres efterfølgende en kick-off workshop for de 15 valgte virksomheder. Denne ledes af den eksterne konsulent. Her er fokus på at sikre viden om projektets mål og aktiviteter herunder forventninger til virksomheder, som deltager i projektet. Ydermere er målet med workshoppen at sikre dialog og samarbejdsrelationer mellem virksomhederne, hvor dette er muligt.

Efter workshoppen udvælges de 10-12 virksomheder, der fortsætter i projektet. Udvælgelsen foretages af den eksterne konsulent, operatør og Regional Udvikling, Cirkulært økonomisk team.

RESSOURCE STATUS (RS)

Den eksterne konsulent mødes med hver enkel casevirksomhed og gennemgår sammen med virksomheden dennes overordnede produktsortiment, ressourceforbrug og værdikæder med det formål sammen med virksomheden at fastlægge et indsatsområde for deltagelse i Rethink Business - Design for disassembly.

Ekstern konsulent udarbejder en Ressource Status (RS) for virksomheden og for det udvalgte produkt eller service. Denne Ressource Status skal indeholde et overblik over virksomhedens og produktets / servicens ressource-, kemikalie-, vand- og energiforbrug, herunder specifikt materialeforbrug, samt materialerester og –strømme i forbindelse med produktion. Således at denne Ressource Status giver overblik over og adgang til viden, som fremmer mulighederne for at vurdere fordele ved en given optimering af virksomhedens ressourcestyring og ressourceeffektivisering. Endvidere angiver Ressource Status en oversigt over hver virksomheds omstillingspotentiale, både internt i forhold til det valgte fokusområde i virksomheden, samt eksternt i forhold til værdikæder, nye kunder og nye markeder.

RS skal kunne anvendes som udgangspunkt for beregning af projektets direkte outputs og langsigtede effekter i form af fx. CO2, energi- og materialebesparelser. Herunder også muligheder for produktionsoptimering og øget ressourceproduktivitet. Bemærk, at Ressource Status alene er oversigtlig og kun vil gå i dybden med data, der ud fra projektets målsætning er relevante.

Ekstern konsulent peger efterfølgende på mulige områder med potentiale for forbedringer af virksomhedens Ressource Status, ligesom ekstern konsulent i hele fase 2 og i hele sit arbejde fastholder fokus på omstillingspotentialet i hver af virksomhederne, både internt i forhold til organisationen/virksomheden samt udadtil i forhold til mulige nye samarbejder der går på tværs af kendte værdikæder og markeder og dermed skaber nye alliancer og mulig forbedret ressourceeffektivisering.

En generisk case kunne være når en producent af et tekstilt interiør produkt i stedet for at betale for at skille sig af med sit produktionsaffald, sælger det til et andet firma til genanvendelse i et system, som efterfølgende kan levere denne rest som ny jomfruelig tråd til produktion af nye tekstiler, der kan bruges til producentens eget produkt.

En anden case kunne være en virksomhed, der zoomer ind på systemer, udviklet til at kunne tilbagetage og genanvende produkter, der er designet til adskillelse med fokus på at kunne udskifte enkelte dele løbende og dermed forlænge produktets levetid.

Det er den eksterne konsulents opgave at besidde ‘redskaber’ til at stille spørgsmål og analysere virksomhedernes udvalgte produkt på den herover beskrevne måde samt at have evne til at se på tværs for at spotte nye markeder, nye kunder, nye forretningsmodeller.

Den eksterne konsulent vil som en fast del af dialogen med virksomheder, gøre dem bekendt med andre erhvervsfremmeordninger, som måske kan hjælpe dem videre eller supplere aktiviteten i dette projekt.

3.Arbejde med udvikling af nye forretningsmodeller, designbrief i fase 3

Fase 3 bygger på et tæt samarbejde mellem ekstern konsulent og UMT. UMT er tovholder på processen.

Designtænkning anvendes som driver i en innovationsproces sammen med hver af de 10 - 12 udvalgte virksomheder, hvor formålet er at udvikle forslag til nye cirkulære forretningsmodeller, som leder frem til konkrete Designbriefs for Design for Disassembly og cirkulering af ressourcer og materialer.

Først udarbejder det tværfaglige udviklingsteam, som består af medarbejdere fra virksomheden, ekstern konsulent og UMT en ny forretningsmodel baseret på tankegangen i Cirkulær Økonomi. Denne tager udgangspunkt i virksomhedens Ressource Status og dens strategi, samt deres ambitioner for innovationsniveau og risikovillighed. I forløbet arbejdes med strategiske og praktiske redskaber, som både den eksterne leverandør og UMT bidrager med - med det formål at udvikle forretningsmodeller og ideer til produkter og processer, der understøtter Design for Disassembly. Disse nye alternative forretningsmodeller skal desuden lede frem til et konkret Designbrief til udvikling af Design for Disassembly.

Med fokus på at lukke ressourcekredsløbet og specifikt på "waste is designed out", som anvist i Ellen MacArthurs "sommerfuglemodel", vurderes det løbende igennem udviklingsfasen, hvordan de skitserede løsninger performer indenfor områderne materialevalg, produktionsmetode, produktets anvendelse og mulige genanvendelse. Således at de løsninger, der peges på for virksomhederne, muliggør maksimal vedligeholdelse, opdatering og genbrug samt en optimal materialegenanvendelse.

En tæt kobling af grundideen i forretningsmodellen, udformning af Designbrief, og de forslag, der besvarer dette Designbrief, skal sikre dette. Derfor samarbejder UMT og den eksterne konsulent tæt i denne fase, bl.a ved fælles møder med virksomheden, når det er hensigtsmæssigt.

Ekstern konsulent skal bidrage med ingeniørfaglige og grønne forretningsbaserede kompetencer.

Operatøren og Designskolen Kolding bidrager med designbaserede kompetencer og erfaringer inden for bæredygtigt design.

Efterfølgende skal de nye produkter / services færdigudvikles med andre interessenter i værdikæderne enten via virksomhedernes egne designafdelinger eller bl.a. i et samarbejde med udvalgte studerende fra Designskolen Kolding.

Ikke alle deltagende virksomheder når lige langt i denne fase, og den eksterne konsulents opgave består derfor også i med sin faglig-tekniske viden at hjælpe den enkelte virksomhed længst muligt frem mod en implementering af en mere intelligent produktlinje eller forretningsmodel.

Målet ved projektets afslutning er at kunne dokumentere grønne, bæredygtige, kommercialiserbare løsninger i hver deltagende virksomhed og som et minimum at kunne dokumentere, at virksomheden bevæger sig i den rigtige retning og har fine udsigter til at nå det opsatte mål.

4. Aktiv deltagelse i læringsprocessen i projektet (Møder, seminarer, rapportering, cases, formidlingsaktiviteter)

Møder foregår typisk med operatør og med den strategiske ledelse.

Der forventes deltagelse i 2 seminarer/konferencer i projektforløbet.

Der forventes leveret 2 halvårsrapporteringer af eget arbejde og af de opnåede resultater.

Der laves en samling af meget konkrete cases på de deltagende virksomheder.

Files (click "Show interest" to get access)

Name Size
Annoncering, ekstern konsulent til Design for Disassembly, 19.01.15.pdf 312 KB
Annoncering, ekstern konsulent til Design for Disassembly, 19.01.15.pdf 312 KB

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00