Tønder Forsyning har valgt at gennemføre
udbud af køretøjer under 3500
kg, som et offentligt udbud efter reglerne i EU’s
udbudsdirektiv, og vil anvende et dynamisk indkøbssystem jf. art. 33 i Rådets
dir. Nr. 2004/18/EF. Anvendelsen af det dynamiske indkøbssystem skal effektivt
understøtte Tønder Forsynings politikker på indkøbs- og miljøområdet og
samtidig sikre optimale priser, gennem effektiv konkurrence.
Tønder
Forsyning vælger at etablere et dynamisk indkøbssystem, for at sikre muligheden
for at få tilbud fra et stort felt af leverandører, og herved at få mulighed
for at skabe en ny konkurrencesituation og løbende at teste markedet for nye
leverandører. Samtidig vil Tønder Forsyning sikre at konkurrencen holdes åbent
blandt alle potentielle tilbudsgivere, i hele løbetiden, for det dynamiske
indkøbssystem.
Udbuddet omfatter
dieseldrevne køretøjer under 3500 kg, som i nærværende udbud defineres som
værende de køretøjer der er specificeret, og som er oplistet i Bilag 7 ”Kravspecifikation”.
Det er alene disse køretøjer, som omfattes af nærværende udbud af køretøjer
under 3500 kg.
Tønder
Forsyning skønnes uden forbindende at anvende 2.000.000 kr. årligt på indkøb af
køretøjer under 3500 kg.
Tønder Forsyning er ikke
forpligtet til at aftage en bestemt mængde i aftaleperioden eller opnå en
bestemt omsætning. Alle oplysninger om forbrug har alene vejledende karakter,
og er på ingen måde bindende for Tønder Forsyning.
Det dynamiske indkøbssystem
er gældende fra indgåelse af den første kontrakt 1. april 2014 og fire år frem
til 31. marts 2018.