Closing date has passed.
I forhold til Vejen Kommune, skal TAS behandle affald fra Vejen Kommune i perioden 1.1.2014 til 31.12.2015, og med option for 2 gange et år yderligere. I denne aftale indgår, at TAS også skal forestå transporten fra Vejen kommunes omlastestation i Vejen til TAS’ anlæg i Kolding. TAS skal tillige stille det nødvendige antal containere til rådighed. Til gennemførelse af transportopgaven indhentes der hermed tilbud på denne opgave.
Opgaven er flytning af affald i container fra Koldingvej 30 B, Vejen (omlasteplads) til Bronzevej 6 i Kolding. Containere er læsset og komprimeret på omlastepladsen i Vejen. Containere tømmes i silo på TAS’ anlæg i Kolding, og containere returneres, når de er tomme, til omlastestationen i Vejen.
TAS ønsker tilbud på kørsel og brug af containere. Der skal angives en pris for kørsel med pr. ton fra omlastepladsen i Vejen til TAS’ anlæg i Kolding og retur. Herudover skal der angives en pris for transport pr. ton fra omlastepladsen i Vejen til mellemdeponiet i Fredericia. Endelig skal der som option særskilt angives en pris for brug af containere som en tillægspris pr. ton affald.