På grund af etableringen af den nye jernbane mellem København og Ringsted, skal Spildevandscenterets eksisterende ø 1600 mm spildevandsledning under Holbækmotorvejen ved Avedøre Havnevej sænkes.
Arbejdet skal udføres ved tunnelering af en ny ø 1900 mm gravitationsledning over en strækning på ca. 150 m. Herudover skal entreprenøren udføre tilslutningskamre mm. ved den eksisterende ledning.
Arbejdet skal udføres i perioden fra 1. marts til 1. maj 2013.
Interesserede entreprenører kan senest d. 15. januar 2013, henvende sig til:
Spildevandscenter Avedøre I/S
Kanalholmen 28
2650 Hvidovre
att. Knud Lauridsen
kbl@spvand.dk
Tildelingskriterier vil være økonomisk mest fordelagtige, med kvalitative underkriterier som teknisk værdi, funktionsmæssig karakter, beskrivelse af organisation og risikovurderingen ifbm. med udførelse af den tilbudte løsning.
Entreprisesproget vil være dansk. Udbudsmaterialet vil være formuleret på dansk.
Virksomhedens økonomiske formåen skal godtgøres ved at virksomheden fremlægger årsregnskaber for de sidste 3 år. Desuden skal en gældserklæring, om at forfalden gæld til det offentlige, ikke overstiger 100.000 kr., jf. "restanceloven" (lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997)
Virksomhedens tekniske formåen skal dokumenteres ved fremlæggelse af en liste over de betydeligste arbejder, virksomheden har udført de seneste 5 år. Gerne ved fremlægges kopi af afleveringsrapporter for disse arbejder. Samt en redegørelse for virksomhedens erfaringer med lignende opgaver, som den, der udbydes.
På basis af de fremkomne henvendelser vil 3 entreprenører blive inviteret til at afgive tilbud på arbejdets udførelse.
De udvalgte entreprenører vil modtage udbudsmaterialet d. 21. januar 2013. Licitationen afholdes d. 5. februar 2013.