Closing date has passed.
Energistyrelsen indkalder tilbud på en analyse af konkurrencesituationen i dansk byggeri.
Som en del af regeringens konkurrencepolitiske udspil ønsker regeringen at styrke konkurrencen på hjemmemarkedet, herunder byggesektoren. For at afdække årsagerne til den utilstrækkelige konkurrence i byggebranchen igangsætter Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet en analyse af konkurrencesituationen i byggebranchen.
Analysen skal især se på, om der er andre barrierer for konkurrencen i form af struktur, traditioner og kultur m.v. i branchen. Analysen skal tage udgangspunkt i betydningen af strukturelle forhold som byggeriets organisering, byggetraditioner og overenskomstforhold og blandt andet se nærmere på, hvilke faktorer, der kan begrænse adgangen for nye produkter, koncepter og producenter, og hvilke forhold, der kan hindre nye og mere effektive arbejdsgange. Endelig skal analysen sætte fokus på samarbejdskulturen med henblik på at få input til brug for mulige initiativer for at skabe en sundere konkurrence i byggeriet.