Grundlaget:
Iht. gældende spildevandsplan for Slagelse Kommune, skal landsbyerne Bøstrup og Kirkerup, i løbet af 2013, separatkloakeres.
Opgaven:
Opgaven omfatter totalrådgivning til gennemførelse af separatkloakeringen af Bøstrup og Kirkerup(ca. 30 og 50 husstande), indeholdende anlæggelse af tryk- og gravitationsledninger. Rådgiver skal som totalrådgiver stå for gennemførelsen af projektet med planlægning, myndighedsbehandling, projektering og sikkerhedskoordinering. Opgaven omfatter desuden gennemførelse af licitation og udbudsrunde med kontrahering og efterfølgende koordinering mellem evt. underrådgivere, landmålere, entreprenører og andre aktører i forbindelse med projektet. Rådgiver skal desuden stå for indhentning af diverse tilladelser, tilsyn med udførelsen, samt afsluttende div. arbejder i forbindelse med tinglysning af deklarationer og udarbejdelse af disse.
Til gennemførelse af projekt, ønskes et rådgivende ingeniørfirma, som skal kunne dokumentere tidligere erfaring med gennemførelse af lignende opgaver.
Anmodning skal være bilagt relevant referanceliste.
Projekteringen forudsættes afsluttet i løbet af foråret 2013, med efterfølgende udbud til entreprenør.
Anlægsarbejder gennemføres over sommer og efterår 2013.
Der udvælges 5 rådgivende firmaer til endelig afgivelse af bud.