Udbud af kantinedrift hos Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole

Information

1/27/2011 11:59 PM (GMT+01:00)
1/21/2011 12:00 PM (GMT+01:00)

Buyer

Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole
Philip de Langes Allé 10
1435 København K

Closing date has passed.

Short description

Udbud af kantinedrift hos Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole

  

Opgaven

I forbindelse med samlokalisering af Danmarks Designskole og Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole udbydes driften af kantinen beliggende på Kunstakademiets Arkitektskole, Philip de Langes Allé 10, Holmen, 1435 København K til overtagelse fra 1. august 2011.

Udbuddet omfatter den totale drift af kantine og cafe som forventes at betjene ca. 1500 studerende og ca. 450 medarbejdere. Desuden leverer kantinen til interne møder, receptioner, kurser, repræsentative arrangementer og skolens fester/events.

Endelig er kantinen leverandør til arrangementer hvor eksterne kunder lejer sig ind på skolen.

  

Aftaleformen

Der vil blive indgået en kontrakt med kantineoperatøren i form af en driftsaftale.

  

Udbudsform

Udbuddet gennemføres efter Tilbudsloven som udbud med forhandling.

  

Virksomhedsoverdragelse

Lov om virksomhedsoverdragelse vil blive gjort gældende.

  

Angående udvælgelse af tilbudsgivere

Ved udvælgelse af tilbudsgivere vil der blive lagt vægt på følgende forhold:

  

  • De bedste og mest relevante referencer fra sammenlignelig virksomhed,

  

  • Økonomiske nøgletal, der viser en økonomisk solid og veldrevet virksomhed,

  

  • Virksomhedens forretningsprofil, idet Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole ved udvælgelsen vil lægge vægt på at få et bredt ansøgerfelt inden for virksomhedernes forretningsprofil og vil således udvælge et mix af større virksomheder med stor bredde og mindre, specialiserede virksomheder.

  

Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole vil blandt de indkomne anmodninger om prækvalifikation udvælge 4-5 virksomheder, der anmodes om at afgive tilbud.

  

Udvælgelsen vil blive foretaget på grundlag af en samlet vurdering af følgende oplysninger, der bedes vedlagt anmodningen om prækvalifikation:

  

  • Referencer fra sammenlignelig virksomhed,
  • Regnskab for de to sidste regnskabsår for den virksomhed (juridiske person), der anmoder om prækvalifikation med oplysninger om omsætning, resultat og egenkapital,
  • Beskrivelse af virksomhedens forretningsprofil med oplysninger om særlige fokusområder, det antal kantiner, virksomheden driver, samt antal medarbejdere beskæftiget med kantinedriften.

  

Hvis virksomheden er startet på et senere tidspunkt, vedlægges oplysninger for de seneste disponible regnskabsår.

Såfremt virksomheden baserer sig på andre enheders formåen, f.eks. et moderselskab, skal virksomheden ved ansøgningen godtgøre, at virksomheden råder over de nødvendige ressourcer, f.eks. ved at fremlægge dokumentation for disse enheders forpligtelser.

Det er desuden en betingelse for at komme i betragtning, at der vedlægges en tro- og love erklæring om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.

  

Tro- og love erklæringer kan rekvireres hos Kunstakademiets Arkitektskoles eksterne konsulent:

  

Kantinemægleren

Att.: Peter Dahm Frederiksen

Marskensgade 17 1 th

2100 København Ø

pdf@kantinemaegleren.dk  

Mobil nr. 4070 1010 

     

Overordnet tidsplan

21/02/2011: Frist for ansøgning om prækvalificering

28/02/2011: Udsendelse af udbudsmateriale

04/03/2011: Fremvisning

25/03/2011: Sidste frist for tilbudsaflevering

Medio april 2011: Prøvespisning

Ultimo april 2011: Valg af leverandør

01/08/2011: Opstart af ny kantinekontrakt

 

  

Valg af tilbud

Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole vil vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

  

Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole ønsker ikke selv at byde på opgaven.

  

Der henvises i øvrigt til Finansministeriets cirkulære nr. 6 af 27. januar 2010 om budgetvejledning 2010.

  

Frist

Anmodningen om deltagelse i udbudsrunden skal være Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskoles eksterne konsulent – Kantinemægleren – i hænde senest 21. februar 2011 kl. 12.00 på ovenfor nævnte post- eller mailadresse.

Kunstakademiets Arkitektskole & Danmarks Designskole

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00