Udbud af Totalentreprise vedr. nyt kombineret plasmaferese- og fuldblodstappecenter i Kolding

Information

Negotiated procedure with a call for competition
4/4/2024 1:21 PM (GMT+02:00)
4/19/2024 12:00 PM (GMT+02:00)

Buyer

Region Syddanmark Region Syddanmark
Projektleder Annette Olsen
Solfaldsvej 35, indgang 207
5000 Odense C
Denmark

Closing date has passed.

Short description

Region Syddanmark ønsker at etablere et nyt kombineret plasmaferese- og fuldblodstappecenter på grundarealet Esbjergvej 34-36, Kolding, på ca. 1.000 m2 brutto.

Det nye center skal anvendes til tapning af fuldblod til transfusionsbehandling og af plasma til fremstilling af immunglobulin og albumin og dimensioneres med i alt 20 lejer for at sikre en økonomisk og rationel drift. Centeret vil med en placering i Kolding kunne tiltrække donorer fra hele Trekantsområdet og derved supplere de eksisterende centre i Odense og Svendborg.

Projektet udbydes i totalentreprise på grundlag af byggeprogram med rumskemaer.

Projektet skal DGNB guldcertificeres.

Køle- og fryserum indgår som bygherreleverance, og når dette indregnes, overstiger det samlede projekt (inklusive fryserum), tærskelværdien for EU-udbud, hvilket er baggrunden for, at opgaven udbydes i EU-udbud, selvom arbejderne og ydelserne omfattet af den udbudte totalentreprisekontrakt ikke i sig selv overstiger tærskelværdien for EU-udbud.



Den udbudte opgave omfatter etablering af et nyt plasmaferese- og fuldblodstappecenter.

Opgaven udbydes i totalentreprise på grundlag af byggeprogram med rumskemaer.

Det nye center på ca. 1.000 m2 brutto, skal rumme faciliteter til tapning af fuldblod og plasma, registrerings- og venteområde for donorer, nedfrysning, pakning og opbevaring af plasma samt personalefaciliteter. På udenomsarealer skal der etableres; adgangsveje og parkeringsarealer (inkl. blodbus), hegn og porte, opholdsarealer, beplantning, samt vareindlevering og afhentningsfaciliteter.

Nybyggeriet vil få benævnelsen Bygning 34.

Det er et krav, at det nyopførte plasmaferese- og fuldblodstappecenter skal DGNB guld certificeres, hvilket er en del af totalentrepriseopgaven og dermed totalentreprenørens ansvar og risiko.

Den udbudte totalentreprise omfatter samtlige ydelser, fra som området henligger i dag til et fuldt færdigt og funktionsdygtigt tappecenter, som opfylder kravene i udbudsmaterialet.

Den udbudte totalentreprisekontrakt omfatter projektering og udførelse af tappecentret, som beskrevet i byggeprogrammet med bilag, rumskemaer og i det øvrige udbudsmateriale.

Kontraktvilkår fremgår af totalentreprisekontrakten, der indgår i udbudsmaterialet.

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00