Bygherrerådgivning vedrørende udvidelse af erhvervsskole på Munkebjergvej 130

Information

02 - Contract notice
Open procedure
2/1/2024 2:49 PM (GMT+01:00)
11/15/2023 12:00 PM (GMT+01:00)

Buyer

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle
Michael Olsen
Munkebjergvej 130
5230 Odense M
Denmark
35228616

Closing date has passed.

Short description

Opgaven omfatter bygherrerådgivning i forbindelse med planlægning og opførelse af nybyggeri på skolens adresse på Munkebjergvej 130, 5230 Odense M. Byggeriet skal indrettes til erhvervsuddannelse primært rettet mod industriuddannelserne, og forventes at rumme ca. 11.000 m2.

Opgaven omfatter bygherrerådgivning igennem alle projektfaser og med henblik på at udbygge erhvervsskolen på Munkebjergvej 130 i Odense. Byggeriet skal udføres i totalentreprise.

Bygherrerådgiveren skal varetage Ordregivers overordnede funktion over for de øvrige involverede parter igennem hele processen, og sikre, at involverede parter i byggeriet opfylder deres kontraktlige forpligtelser. Bygherrerådgiver skal sikre at der udøves rettidig omhu i forbindelse med beslutninger og dispositioner, samt sikre den fornødne og rettidige koordinering med involverede myndigheder.

Bygherrerådgiveren skal i alle byggeriets faser bistå Ordregiver proaktivt med rådgivning og således supplere bygherres projektorganisation med kompetencer vedrørende eksempelvis økonomi og budgetstyring, tidsstyring, risikostyring, processtyring, kvalitet, projektledelse, IKT i byggeriet, bæredygtighed, Commissioning, teknik, udbud af totalentreprisekontrakt mv.

Bygherrerådgiverens opgave udgør således overordnet følgende:

•Proces- og projektledelse, herunder økonomi- og tidsstyring

•Indledende rådgivning herunder udarbejdelse af byggeprogram og rumskemaer

•Udarbejdelse af delvist dispositionsforslag

•Bæredygtighedsledelse DGNB Guld

•Samarbejde med Odense Kommune, myndighedsforhold

•Udarbejdelse af det tekniske udbuds- og kontraktmateriale til totalentreprise-kontrakt

•Bistand ved gennemførelse af totalentrepriseudbud (ABT18) på baggrund af byggeprogram/delvist dispositionsforslag

•Bistand til Ordregiver i projekterings- og udførelsesfaserne, herunder opfølgning og bygherretilsyn

•Samarbejde med totalentreprenøren og øvrige rådgivere og entreprenører

På et foreløbigt grundlag er der estimeret en samlet byggeudgift på 220 mio. kr. ekskl. moms, som indeholder alle udgifter til byggeriet. Den økonomiske ramme omfatter projektets totale udgifter, herunder de samlede entrepriseudgifter, bygherreleverancer, honorar til rådgivning, udlæg, afgifter og gebyrer mv. Byggeriet er omfattet af budgetvejledningens bestemmelser og skal godkendes ved et aktstykke i Folketingets Finansudvalg.

Udbuddet vedrørende bygherrerådgivning gennemføres således betinget af de i anførte betingelser, herunder bl.a., at Folketingets Finansudvalg godkender uddannelsesbyggeriet ved aktstykke.

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00