Markedsdialog - Falkenberghøje, nybyggeri af 32 boliger

Information

01 - Prior information notice
Not applicable
7/10/2023 9:24 AM (GMT+02:00)

Buyer

Lejerbo afd. 1280-0 Falkenberghøje Lejerbo afd. 1280-0 Falkenberghøje
Jens Bonnesen
Gammel Køge Landevej 26
2500 Valby
Denmark
18213419

Short description

Invitation til markedsdialog om Falkenberghøje, nybyggeri af 32 boliger. Lejerbo ønsker at indgå i en dialog med entreprenører, som kan bidrage til, at Lejerbo får tilrettelagt et hensigtsmæssigt udbud af opførelsen af 32 nye boliger. Boligerne opføres som et eksempelbyggeri med støtte fra VILLUM FONDEN og Realdania i forbindelse med initiativet "Boligbyggeri fra 4 til 1 planet" med målsætningen om at reducere klimaaftrykket med 75 % i forhold til udledningen fra et normalt byggeri. Lejerbo er interesseret i at kunne finde den entreprenør, der fremadrettet bliver Lejerbos medspiller på projektet. Lejerbo forventer at invitere 4 entreprenører til dialog med Lejerbo, som kan hjælpe Lejerbo med at få projektet udbudt på den bedst mulige måde. Projektet og processen for markedsdialogen er nærmere beskrevet i pkt. II.2.4. Boligbebyggelsen Falkenberghøje er en rækkehusbebyggelse på ca. 3400 m² bestående af ca. 32 boliger og et fælleshus samt tilhørende udearealer. Falkenberghøje indgår i den landsdækkende kampagne ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’, der har en klar ambition om at bygge mod en klimabelastning på 2,5 kg CO2- ækv./m²/år. Boligbebyggelsen er placeret i Ålsgårde/Helsingør Kommune på en naturgrund med store landskabelige kvaliteter. Grunden har to naturlige høje, omkring hvilke rækkehuslængerne placeres. Bygningerne tænkes opført på punktfundamenter og er således hævet over det skrånende terræn med niveaufri adgang via ankomstplatforme udført som trædæk og med private uderum udført som træterrasser. Boligerne er på ca. 110 m² og disponeret som 2-etagers boliger med opholdsrum, køkken og bad i stueetagen og 3-4 soveværelser på 1. sal. Bygningerne tænkes udført i præfabrikerede træelementer, enten som fladelementer eller som rummoduler. Bygningerne udføres med træbeklædning som regnskærm og udstrakt brug af biogene og lav-karbon materialer. Bygningerne har tagudhæng samt overdækning af de private terrasser. Fælleshuset indrettes blandt andet med fælles vaskeri og bad. Udearealer disponeres med blind tilkørselsvej, parkeringsarealer og grønne friarealer. Varmeforsyning forudsættes som central luft/vand varmepumpe-system og elforsyning tænkes suppleret af solfangere placeret på samtlige bygninger. Bygningerne får decentral ventilation. Lejerbo har afsat 40-45 mio. kr. til byggeriet, som forventes udbudt i 2023 og udfører projektet med Arkitema som rådgiver. Lejerbo ønsker at indgå en dialog med entreprenører, som kan bidrage til, at Lejerbo får tilrettelagt en hensigtsmæssig proces for udbuddet af boligerne ved Falkenberghøje. Lejerbo ønsker at undersøge, om projektet indenfor projektets rammer og økonomi er realiserbart og hvordan dette sikres. Lejerbo ønsker også at undersøge, hvordan entreprenørerne konkret forholder sig til valg af entrepriseform (totalentreprise eller hovedentreprise), herunder at projektet forventes udbudt som et integreret samarbejde mellem rådgiver og entreprenør (Integreret Byggeri). Entreprenørerne vil få mulighed for at give input til, om det er en entrepriseform de vil have interesse i at deltage i, eller om de kan forestille sig andre muligheder. På den baggrund forventer Lejerbo at invitere 4 entreprenører til dialog med Lejerbo, som kan bistå med deres erfaringer og værktøjer til at hjælpe med at få projektet succesfuldt i mål. Lejerbo understreger, at der ikke under markedsdialogen vil blive drøftet forhold, der kan medføre, at deltagerne i dialogen bliver inhabile under det forestående udbud af projektet. Interesserede i projektet skal sende en anmodning om deltagelse via mail til Jens Bonnesen, jebon@arkitema.com inden torsdag den 10. august 2023 kl. 12.00. Interesserede bedes fremsende beskrivende referencer, som de vurderer, er relevante for Falkenberghøje-projektet. Lejerbo vil på baggrund af de modtagne henvendelser udvælge de mest relevante entreprenører til at deltage i individuelle dialogmøder. Hvis der er behov for opfølgende møder med de deltagende entreprenører, vil Lejerbo rette henvendelse til dem efter den første runde af dialogmøder. Møderne forventes at blive afholdt den 14. og 16. august 2023 hos Arkitema, København på adressen: Ny Carlsberg Vej 120, 1799 København V. Der afsættes 2 timer til hvert møde. Dagsorden for møderne forventes at være: 1. Præsentation af projektet, herunder betydning af opførelsen af projektet som et eksempelbyggeri 2. Drøftelse af projektets realiserbarhed og input til, hvad det kræver at realisere projektet 3. Drøftelse af entrepriseform (totalentreprise eller hovedentreprise) De entreprenører, der inviteres til at deltage i dialogmøderne, vil modtage projektmaterialet på mail forud for møderne.

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00