Short description
SKI A/S planlægger en udbudsprocedure om en fornyelse af SKI´s nuværende Rammeaftale 50.04 Tidsskrifter. SKI A/S har følgende forventninger til den kommende rammeaftale: Der udbydes en rammeaftale, uden delaftaler, med en varighed på maksimalt 4 år. Rammeaftalens indgås med en enkelt leverandør, om indkøb, levering og administration af abonnementer på danske og udenlandske aviser og tidsskrifter. Sortimentet omfatter desuden en klargøringsydelse i form af påsætning af bibliografiske etiketter på tidsskrifter. Leverandøren på rammeaftalen skal herudover kunne stille en hjemmeside/portal til rådighed, hvor abonnementerne på aviser og tidsskrifter løbende kan administreres. Hjemmesiden/portalen skal stilles til rådighed som led i opfyldelse af leveringskontrakterne, og udbydes således ikke som en selvstændig ydelse. Rammeaftalen udbydes for SKI A/S´ kunder, og navnlig danske biblioteker, der har behov for at kunne råde over de nyeste aviser og tidsskriftudgivelser. Bibliotekerne vælger selv, hvilke aviser og tidsskrifter de stiller til rådighed for deres brugere, baseret på bl.a. brugernes ønsker til emner og en vurdering af, hvor stor efterspørgsel der forventes at være fremover, under hensyn til at imødekomme brugernes behov bredest muligt indenfor bibliotekernes økonomiske rammer.