Silkeborg Kommune udbyder herved forpagtningen af Gudenåens Camping beliggende Vejlsøvej 7, 8600 Silkeborg med overtagelse den 1. januar 2024.
Silkeborg Kommune tilbyder nu en sjælden mulighed for at blive forpagter af en særdeles naturskøn og bynær campingplads i form af Gudenåens Camping.
Campingpladsen ligger med kort afstand til Gudenåen, de store skove, samt centrum af Silkeborg by. Herudover er man tæt på store kulturinstitutioner som Aqua Akvarium og Dyrepark, Museum Jorn, Silkeborg Museum, Hjejlen Jysk Musikteater og meget andet. Pladsen rummer 102 pladser til campingvogne, 14 campinghytter samt et ca. 3000 m2 stort området til telte. Herudover en række servicebygninger, bad- og toiletbygninger i god stand.
Silkeborg Kommune har udråbt sig selv til Danmarks Outdoorhovedstad og har ambitioner om at være en kommune, hvor både aktiv og rekreativ brug af naturen spiller en central rolle på tværs af kommunens opgaveløsning. Som ny forpagter af Gudenåens Camping vil det derfor være væsentligt, at man kan se sig selv som en aktiv medspiller i udviklingen af Silkeborg som Danmarks Outdoorhovedstad.
Silkeborg Kommune ønsker, at Gudenåens Camping skal fortsætte med at være et aktiv for Silkeborg By og tilbyde en bynær campingoplevelse af høj kvalitet i Danmarks Outdoorhovedstad.
TILBUDSFRIST:
Søndag d. 27. august 2023 kl. 23.59
Besigtigelse eller spørgsmål til processen
Torben Nielsen
23313930
Spørgsmål vedr. kontrakt
Pernille Lystbæk Facius
51238386
Tilgå udbudsmaterialet her