Short description
Nærværende entreprise E2 omfatter tilbygning til eksisterende specialskole Heerup Skole i Vanløse for Københavns Kommune. Der henvises endvidere til pkt. II.2.4 nedenfor og udbudsmaterialet.
Skolen er opført i 1952, af arkitekten Fritz Schlegel og består af længebygninger opført i to etager der danner to L former omkring en oprindelige indeliggende skolegård. Den oprindelige skolebygning har ydermure af røde mursten samt gulfarvet puds og nyere hvide glatte facadeplader. Den oprindelige skolebygning er indvendigt præget af fine bygningsmæssige detaljer, og er SAVE bevaringsværdig 4.
I 2019 blev Heerup skole om- og tilbygget til ny specialskole. Som en del af transformationen er længebygningerne forbundet ved en ny ét-plans tilbygning på 1.020 m2 karakteriseret med et organisk udtryk med en indre æggeformet have kaldet Henrys Have.
Den nye tilbygning skal kobles til ombygningsdelen fra 2019 og indebærer ingen ombygning men sammen-bygning samt tilslutninger til eksisterende bygninger.
Heerup Skole er et pilotprojekt for ordregiver grundet valget af CLT som byggemateriale, og forventes at blive referenceprojekt mange år frem. Ordregiver ønsker derfor en systematisk erfaringsopsamling under udførslen af projektet, med fokus på læring og opsamling om hvordan det har påvirket projektet at bygge i CLT, og ligeledes hvordan det er anderledes at bygge sammenlignet med et traditionelt byggeri. Rammerne er beskrevet nærmere i udbudsmaterialet.
Det kan oplyses, at den udbudte opgave omfatter projektering. Omfanget af denne projektering fremgår af de arbejdsbeskrivelser, der ligger i udbudsmaterialet.