Dispositionsforslag af nyt byrum ved Farum Kulturhus

Information

Procurement plan
Not specified
10/19/2022 8:56 AM (GMT+02:00)

Buyer

Furesø Kommune Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse
Denmark
29188327

Short description



Beskrivelse



Vi søger en tegnestue, som kan omsætte vores ideer og behov til et konkret dispositionsforslag jf. Ydelsesbeskrivelser for BYGGERI OG LANDSKAB 2018, for byrummene ved Kulturhuset i Farum.
Dispositionsforslaget skal anvendes til fondsansøgninger, politisk godkendelse af projektet og borgerinddragelse.
Formålet med projektet er, at vi vil forbedre de bymæssige kvaliteter, så de lever op til nutidens behov for ophold, aktiviteter, kunst i det offentlige rum, tryghed, LAR-løsninger og biodiversitet i byen.
Status for projektområdet i dag
Ved siden af Kulturhuset i Farum skal der bygges nye etageboliger og ældre bygninger skal renoveres til rækkehuse. Det betyder, at en stor del af arealet nær Kulturhuset ændres markant. Furesø Kommune vil gerne løfte resten af området ved Kulturhuset, så udearealerne bliver tidssvarende, og kan opfylde de behov som efterspørges af borgere og kulturinstitutioner. Samtidig vil Furesø Kommune gerne afkoble tagvand fra Kulturhusets tag og håndtere det i LAR-anlæg samtidig med at byrummet gøres grønnere.
På kortbilaget kan ses de byrum, som skal indgå i skitseprojektet. Byrummet nord for Kulturhuset, som kaldes Bibliotekshaven i dag, er rester af en legeplads fra en tidligere børnehave, og der er ligeledes en terrasse som benyttes af Sundhedshuset i Farum. Den ene halvdel af bibliotekshaven ejers af Danica Pension som deltager i projektet. Danica Pension lejer sine bygninger ud til Sundhedshuset og andre klinikker.
Der er kun adgang til bibliotekshaven fra den ene ende i dag, men i forbindelse med nybyggerierne, skabes der er en gennemgang ud mod Frederiksborgvej. Bibliotekshaven ligger op af et gangareal/opholdsareal som forbinder Kulturhuset med Farum Bytorv. Biblioteket og Immigrantsmuseet ligger direkte ud til haven, og ønsker en adgang direkte fra haven og ind.
Byrummet øst for Kulturhuset bruges i dag som et gennemgangsrum med indgang til Kulturhuset og Farum Bytorv. Det fremstår i dag lidt som en bagside. Der er to skulpturer i byrummet.
Byrummet syd for Kulturhuset er ankomstpladsen til Kulturhusets hovedindgang fra Stavnsholtvej. Ankomstpladsen er afgrænset af bøgepur på vestsiden. Bøgepuret bliver fjernet i forbindelse med anlæggelse af en ny p-plads.
Lokalplanen som ligger til grund for området er lokalplan 146 20_9719017_1606817668820.pdf (plandata.dk).
Lokalplanen foreskriver nogle rammer for byrummene nord og syd for Kulturhuset. Skitseprojektet behøver ikke nødvendigvis at overholde disse rammer.
Skitseprojektet skal indeholde løsninger for
Der er en række parametre som vi gerne vil have indtænkt i projektet.
- Byrummene skal fremstå grønne. Der er stort fokus på, en øget biodiversitet i byen, og vi ønsker at skabe en grøn oase som summer af liv.
- Der skal indtænkes LAR-anlæg som kan håndtere tagvand fra Kulturhusets tagflade lokalt. Det skal dimensioneres til en 10 års hændelse med klimafaktor. Vandet må meget gerne få en rekreativ værdi hvis muligt. Se bilag for tagflader og vandmængder fra Dines Jørgensen.
- Bibliotekshaven skal indeholde en gennemgående sti i en bredde af minimum 3 m jf. lokalplanen, som skaber passage fra Frederiksborgvej til Kulturhuset og Farum Bytorv. Den skal være tilgængelig og der skal være passage for gående og cyklister.
- I Bibliotekshaven skal der skal skabes et rum til formidling, lokale arrangementer, åbne udstillinger og lign. Især biblioteket og Immigrantsmuseet har ønsker hertil. De ønsker også begge, at der er direkte adgang til henholdsvis biblioteket og museet fra Bibliotekshaven.
- Belysning skal være en del af projektet. Den skal både være tryghedsskabende og effektfuld.
- Kunst fylder meget i og omkring Kulturhuset, og skal fortsat have en fremtrædende plads. Kunsten i det offentlige rum, må samtidig godt inspirere til leg og bevægelse. I skal samarbejde med en billedhugger/skulptør som udpeges på forhånd af kommunen i forhold til placering og udformning af kunsten. Kunstværk kan udvikles og formgives integreret med haven - Eksempelvis at den rekreative brug af vand i LAR-anlægget kunne formgives i sammenhæng med kunstværk eller at den effektfulde belysning i haven kunne blive en del af kunstværk.
- Der skal være en adgangssti langs Rådhushavens boliger med niveaufri adgang.
- Danica Pensions erhvervslejere vil fortsat gerne have en terrasse mod Bibliotekshaven med mulighed for ophold, som er afskærmet fra resten af haven.
Det er vigtigt for os, at byrummene understøtter kommunikationen af Kulturhuset, så huset bliver mere synligt i byen. Vi ser også gerne at eksisterende kvaliteter bevares så vidt muligt, her tænkes bl.a. på de større piletræer i Bibliotekshaven. Er der materialer der kan genbruges i en anden sammenhæng, må det også meget gerne tænkes ind.
Forventede leverancer
- Tegningsmateriale:
o Plantegning 1:250
o visualiseringer af alle tre byrum, der på passende vis gengiver stemningerne, rumlighederne og materialiteten i de tre byrum.
o Snit/opstalter af byrummene samt principsnit af væsentlige elementer, bl.a. af LAR-løsninger.
- En detaljeret projektbeskrivelse, der redegør for valg af løsninger, herunder gennemførte forundersøgelser og analyser, beskrivelse af anlægsarealets topografi, tilgængelighed, LAR, beplantning, jordbund og anvisning på eventuelle friarealers udnyttelse. Beskrivelsen skal være let forståelig, også for borgere og politikere.
- Et anlægsoverslag
- En tilgængelighedsrevision trin 2 af disposionsforslaget.
- Inddragelse af interessenterne fra:
o Arbejdsgruppen, herunder projektleder fra parkforvaltningen og kulturhuslederen m.fl.
o Kommunens driftspersonale
o Bibliotekets personale
o Immigrantmuseets personale
o Billedhugger/skulptør udpeget af kommunen
o Lejerne fra sundhedshuset
o Centerforeningen for Farum Bytorv
Der afholdes et opstartsmøde med arbejdsgruppen og interne interessenter fra kommunen. Der skal være et løbende tæt samarbejde med projektlederen og de relevante interessenter undervejs i processen. Nærmere forløb af inddragelse indgås i samarbejde efter kontraktindgåelsen.
Projektlederen fra kommunen bistår med hjælp til inddragelse af interessenter, hjælp til afholdelse af møder og lign.

Bilag:
- Billeder af området,
- Materiale fra Dines Jørgensen
- Kort over området

Tilbudsafgivelse:
Ved afgivelse af tilbud skal følgende inkluderes:
- Samlet pris for løsning af den beskrevne opgave

Vurdering af tilbud:
I vurderingen af de indkomne tilbud, vil kommunen tildele opgaven til den tilbudsgiver der tilbyder den laveste pris.

Andet:
Der er ikke defineret en bestemt dato for kontraktstart, men opgaven ønskes igangsat hurtigst muligt. Det forventes at opgaven kan blive udført inden årets udgang.
Furesø Kommune forbeholder sig ret til at annullere/eller indgå i efterfølgende forhandling med tilbudsgivere, såfremt der ikke er råd til gennemførelse af opgaven indenfor den fastsatte budgetramme.


Udbudsform: TilbudsindhentningOrdregiver/KontaktinformationerFuresø kommuneStiager 2, 3500 VærløseMarianne Andreasenman1@furesoe.dkTidsfrister/tidslinjeOpdateres: Opstart udbudsproces – invitation af leverandører og/ eller offentliggørelse af udbud

Se det kommende udbud her











Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00