Den udbudte rammeaftale vedrører renovering og etablering af primært spilde-, og regnvandspumpestationer i Vestforsynings område, samt levering af komponenter til pumpeløsninger.
Inden for rammeaftalens løbetid på maksimalt 4 år forventes det, at der udføres leverancer og arbejder, omfattende både nyanlæg og renovering, for skønsmæssigt 15 millioner DKK.
Kontraktformen er totalentreprise, dvs. at entreprenøren skal forestå detailprojektering af de enkelte arbejder og leverancer under rammeaftalen.
De juridiske og kommercielle betingelser er baseret på ABT18 med de tilføjelser og fravigelser der fremgår af Rammeaftaleformularen.
Udbuddet foretages som begrænset licitation med prækvalifikation i henhold til Tilbudsloven (LBK nr. 1410 af 7. december 2007 med senere ændringer).