Haderslev Kommune udbyder storparcel beliggende ved Kongevej 44 i Gram i offentligt udbud.
Storparcellen med et areal på i alt 6.539 m2 er beliggende ved Kongevej i Gram og udbydes til salg til privat projektudvikling til række eller kædehuse.
Ejendommen omfatter matrikel nr. 308 og 951, Gram Ejerlav.
Målet for projektudviklingen af arealet er, at etablere et attraktivt boligområde, som skaber sammenhæng til den eksisterende bebyggelse ved Lindealle og Magrethevej i Gram.
Haderslev Kommune ønsker, at købstilbud på arealet ledsages af forslag til fremtidig anvendelse og udformning af nybyggeri på arealet.
Købstilbuddet skal vedlægges en bankgaranti svarende til den tilbudte købesum.
Ved vurderingen af de afgivne tilbud vil Haderslev Kommune som udvælgelseskriterium lægge vægt på det økonomisk mest fordelagtige tilbud set i forhold til tilbudspris og projektets kvalitet. Ved udvælgelsen vægtes tilbudsprisen med 50% og projektets disponering, udformning og arkitektur med 50%.
Der skal på baggrund af projektet udarbejdes en lokalplan og kommuneplantillæg før bebyggelsen kan igangsættes – udgiften hertil betales af byder.
- Arealet udbydes med en vejledende mindstepris på 1,0. mio. kr. inkl. moms.
- Fristen for at afgive tilbud er onsdag den 30. juni 2022 kl. 9.00
- Tilbuddet skal være gældende i 2 måneder.
- Tilbuddet skal sendes til mail: Ejendomsudvikling@haderslev.dk
For yderligere oplysninger kontakt Teknik og Klima, Christian X’s Vej 39 - 6100 Haderslev, chefkonsulent Kurt Frede Lopdrup, telefon 24961121, mail: kfld@haderslev.dk, som også gerne vil fremvise ejendommen.
Udbuddet sker i henhold til bekendtgørelse nr. 396 af 3.marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.
Se udbuddet her