6 erhvervsparceller i Favrholm Erhvervspark udbydes til produktionsvirksomheder indenfor for life-science eller lignende.
Parcellerne er mellem ca. 6.000 m2 og ca. 108.000 m2.
Parcellerne kan anvendes til produktionsvirksomheder inden for life-science eller lignende inden for miljøklasse 1-5.
Favrholm Erhvervspark, som er en del af Hillerød Kommunes nye grønne bydel Favrholm ligger syd for Hillerød på begge sider af Overdrevsvejen og meget tæt på Hillerødmotorvejen.
Favrholm bliver en ny bydel med både boliger, uddannelse, kultur, idræt, kontorer produktions- og serviceerhverv med fokus på life-science, ny S-togsstation og Nyt Hospital Nordsjælland.
De gode trafikforbindelser og offentlige transportmuligheder vil gøre det nemt at komme til Favrholm fra resten af Nordsjælland, og fra København på kun 30 minutter.
Tilbud på grundene
Grundene udbydes i henhold til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021, om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
Grundene udbydes på pris og projekt. Tilbudsprisen skal være inkl. moms.
I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på pris og projekt efter de kriterier, som er anført i udbudsmaterialet.
Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb.
Hillerød Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de modtagne tilbud eller forkaste dem alle.
Tilbud med pris og projekt skal sendes pr. mail til Hillerød Kommune, By og Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød på mail byplan@hillerod.dk.
Frist for bud er senest mandag den 28. marts 2022, kl. 12.00.
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til udbuddet, kan du kontakte Byudvikling, Birgitte Christensen tlf. 7232 2136, bc@hillerod.dk eller Tommy Dybdal tlf. 7232 2144, tdyb@hillerod.dk.
Se udbuddet her