De inviteres hermed til at afgive tilbud på en prisaftale med Holbæk Kommune, omfattende tandprotetisk behandling til pensionister.
Prisaftalen kan efterfølgende tilsluttes af andre leverandører.
Holbæk Kommune ønsker at indgå en 2-årig prisaftale med den tilbudsgiver, der tilbyder den laveste pris på produktområderne i prisbladet, set i forhold til den vægtning der er oplyst i kravspecifikationen. I forbindelse med bevillingen af tilskud, vil borgeren blive oplyst om, hvilke leverandør der er indgået prisaftale med. Det kommunale tilskud til pensionisternes tænder vil blive beregnet ud fra det afgivne tilbud.
Prisaftalen indgås efter lov om Social pension §14a, stk. 4 og lov om højeste, mellemste, og forhøjet almindelig førtidspension m.v. § 18, stk.4.
Pensionisterne vil få et tilskud med et beløb, der svarer til max. 85% af de priser, som Holbæk Kommune har kunnet opnå på de pågældende produkter i henhold til den aftale, der bliver indgået.
Det står dog borgeren frit for at vælge en hvilken som helst tandlæge/tekniker, men en eventuel difference er brugerbetalt.
Tilbudsbeløbet anslås til en værdi af ca. kr. 700.000,- om året.
Den valgte leverandør leverer direkte til brugerne efter bevilling fra Holbæk Kommune.
Den valgte leverandør skal selv sørge for at opkræve egenbetaling fra brugerne. Den bevilligede del af betalingen (max 85 % af prisaftale beløb) betales direkte fra Holbæk Kommune.
Procedure:
For at deltage i opgaven skal du klikke på dette link:
http://dk.mercell.com/m/Permalink/Tender.aspx?id=17007091
Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: ”Meld din interesse”. Herefter skal du udfylde en registrering af dit firma, hvis du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S. Denne registrering er nødvendig for videre deltagelse og er uden omkostninger.
Du modtager login koder fra Mercell og kan stille spørgsmål omkring opgaven direkte til Holbæk Kommune, samt afgive tilbud og uploade tilbudsdokumenter. Tilbuddet angives direkte i tilbudslinierne (bilag 1) i det elektroniske udbudsværktøj. Spørgsmål skal stilles herigennem ligesom svar fra Holbæk Kommune afgives herigennem.
Alle dokumenter i tilbuddet til indkøber skal uploades og sendes igennem Mercell Souring Service og er omkostningsfrit for leverandøren. 3 dage før tilbudsfristen udløber vil du modtage en påmindelse omkring opgaven på din e-mail.
Spørgsmål omkring funktionaliteten i systemet sendes til Arne Bøgh Drasbæk på arne@mercell.com eller ring på 63 13 37 00. Her kan leverandører også rekvirere en kort vejledning.