Puljen kan ansøges af offentlige indkøbere i regioner og kommuner i sundhedsvæsenet. Puljen skal gøre det lettere for offentlige institutioner at efterspørge og indkøbe nye innovative løsninger.
Dette skal du bruge:
- Oplysninger om projektholder og eventuelle samarbejdspartnere og regnskabsansvarlige personer. Ved samarbejdspartner forstås deltagere i projektet, som indgår i forberedelsen af det innovative indkøb.
- En beskrivelse af, hvad der ansøges om støtte til, og hvordan det understøtter et efterfølgende innovativt indkøb.
- Projektets budget.
- Oplysninger om størrelsen på eventuel anden finansiering, herunder anden offentlig finansiering, som indgår i projektet, og hvorfra denne stammer.
Ansøgninger skal indsendes mellem den 1. september 2021 og den 14. oktober 2021. Der kan i 2021 ansøges om beløb på mellem 100.000 kr. og 1.500.000 kr.
Projektet kan starte, når tilsagn om tilskud er modtaget, og skal være afsluttet senest 3 år efter.
Puljen kan kun dække ordinær drift, såfremt det kan sandsynliggøres, at denne understøtter innovative indkøb i sundhedsvæsenet.
Bekendtgørelse om pulje til at understøtte innovative indkøb i sundhedsvæsenet findes her.
Eventuelle bemærkninger kan sendes til: innovativeindkoeb@erst.dk
Se opslaget her