Assignment text
Nærværende udbud omhandler produktudvikling, produktion, levering samt service og vedligeholdelse af affaldsløsninger til sorteringspunkter på offentlige arealer i København. Affaldsløsningerne dækker over tre typer, hhv. Kube, Top inkl. inderbeholder i brønd og Affaldsskjul til en 660 L 4-hjulet beholder. Ordregiver forventer at bestille ca. 2.250 affaldsløsninger fordelt på de tre typer. Ordregiver forpligtiger sig kun til at aftage de af udbuddet omfattede affaldsløsninger i det omfang, kommunens løbende behov tilsiger det. Ordregiver er således ikke forpligtet til at aftage de estimerede mængder.
På baggrund af en afholdt designkonkurrence er der udviklet et design for de tre affaldsløsninger. Den vindende tilbudsgiver (Leverandør) forventes at produktudvikle affaldsløsningerne i et tæt samarbejde med Designer og Ordregiver.