Vi udbyder ejendommen Hertug Valdemars Vej 1F, 6100 Haderslev til offentlig udbud
Offentlig udbud
Ejendommen har senest været anvendt som SFO for Buegade skole og har ifølge BBR et erhvervsareal på 623 m2. Ejendommen omfatter matrikel nr. 289, Sdr. Otting på 1785 m2. Ejendommen har en bevaringsværdi på 3 og er en solid ejendom i røde mursten, der er opført i 1913 i klassisk byggestil.
Projektudviklingen af ejendommen skal ske med udgangspunkt i kommuneplanens rammer – som udlægger området til boligformål med offentlige eller private servicefunktioner. I forbindelse med eventuel ændring af status fra erhverv til helårsbolig vil den ændrede anvendelse være omfattet af de lempelige ombygningsbestemmelser i bygningsreglementet.
Tilbuddet skal vedlægges bankgaranti fra et godkendt pengeinstitut svarende til den tilbudte købesum, samt en udtalelse fra Teknik og Miljø/ Planlægning om, at projektet kan realiseres indenfor de planlægningsmæssige rammer.
Ved vurderingen af de afgivne tilbud vil vi lægge vægt på prisen.
Arealet udbydes med en fastsat mindstepris på 1,5. mio. kr. incl. moms.
- Fristen for at afgive tilbud er onsdag den 30. juni 2021, kl. 9.00
- Tilbuddet skal være gældende i 2 måneder
- Tilbuddet skal sendes til mail: kfld@haderslev.dk
or yderligere oplysninger kontakt Teknik og Miljø, Byggeri og Sekretariat, Christian X's Vej 39 - 6100 Haderslev, chefkonsulent Kurt Frede Lopdrup, telefon 24961121, mail: kfld@haderslev.dk, som også gerne vil fremvise ejendommen.
Udbuddet sker i henhold til bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.
Se udbuddet her