Vækstrettet Kompetenceudvikling
– Tilbud på kompetenceforløb
- Kompetenceforløb vedr. samarbejde hos Nørre Søby Slagteren på Fyn
Baggrund for forløbet
Som mange i branchen, har vi været ramt af covid-19, da mange af vores kunder har været tvangslukket over længere tid. Vi har kæmpet hårdt gennem 2020, og året har bragt ændringer i organisationsstrukturen. Det har skabt et behov for at øge de ledelsesmæssige kompetencer og styrke samarbejdet mellem virksomhedens medarbejdere i hverdagen.
Derfor søges en kursusleverandør til nedenstående forløb.
Kravspecifikation
Udarbejdelse af personprofiler og tilbagemelding på tre medarbejdere.
Samarbejde og kommunikation (4 personer)
Menneskelige ressourcer er et kerneelement i virksomhedens værdikæde, da motiverede og velfungerende medarbejdere er vigtige for, at primæraktiviteterne fungerer optimalt. Derfor ønsker vi optimere vores interne samarbejde og kommunikation. Med udgangspunkt i på forhånd udarbejdede personlighedsprofiler for 3 af de 4 deltagere, søger vi en coach til at afholde sessioner for 4 kernemedarbejdere (Logistikansvarlig, Produktionsansvarlig, Salgsansvarlig og Direktør) med fokus på at styrke samarbejdet på tværs af organisationen:
- Hvordan skaber vi den mest optimale måde at kommunikere på og det bedst mulige arbejdsmiljø?
- Hvad får vi hver især energi af af ved at gå på arbejde, og hvad dræner os? Med den viden hvordan sikrer vi, at vi som holdkammerater gør hinanden gode?
- Hvordan accepterer vi hinandens forskelligheder og måder at arbejde på?
- Hvordan får vi skabt det bedst interne samarbejde og synergi, så vi kan opnå så meget som muligt med det nuværende hold vi har.
- Hvordan skal vi løse konflikter, der opstår i hverdagen
Til sidst ønskes direktørens kompetencer løftet med 1-2 sessions. Fokus her skal være på, hvordan han konkret
er den bedste leder for ledergruppen, som han også er en del af , og hvordan han skaber en vinderkultur, hvor medarbejderne møder ind med ild i øjnene og vil gå den ekstra mil for virksomheden - hvordan skaber man som leder et high performing team.
Udbytte af forløbet
Forløbet skal give deltagerne direkte og anvendelig viden om ovenstående, så de efterfølgende er i stand til at navigere selvstændigt og kompetent inden for området.
Efter forløbet:
1. Kender deltagerne til de væsentligste begreber
2. Kan selvstændigt implementere emnerne i forløbet
3. Kunne formidle gevinsterne ved forløbet
4. Vidensdele erfaringer
Målgruppe
Forløbet henvender sig til
- Logistikansvarlig
- Produktionsansvarlig
- Salgsansvarlig
- Direktør
Andre forhold
Forløbet skal afsluttes med udlevering af et kursusbevis for alle involverede deltagere.
På baggrund af de indkomne tilbud, udvælger virksomheden den ønskede kursusleverandør. Tildelingskriteriet vil være baseret på indholdet i kurset, metode samt med fokus på bedste kvalitet til prisen.
Det skal fremgå af tilbuddet, hvem der vil deltage som undervisere, og undervisernes kvalifikationer.
Virksomheden skal timeregistrere undervejs i forløbet, og kursusudbyderen bedes have dette med i tilrettelæggelse af forløbet, så det er nemt for deltagerne at overholde dette krav. Det kan gøres ved at udarbejde en aktivitetsbeskrivelse/timeregistrering for timerne hvoraf der fremgår følgende:
- Periode/datoer for aktiviteter
- Detaljeret beskrivelse konsulentaktiviteter/fagligt indhold
- Antal timer
Bemærk venligst at timer til frokost ikke kan tælle med.
Forventet afholdelsestidspunkt
Bemærk forløbet ønskes afholdt i første kvartal 2022, og er virksomhedsplaceret.
Budgetramme
Vi har fået bevilliget tilskud til kurset gennem Dansk Fødevareakademi – Vækstrettet Kompetenceudvikling til forløbet. Rammebeløbet på dette kursus er maksimum kr. 31.550,- og skal involvere minimum 1 medarbejdertimer pr. 250,- der gives tilbud på. Det vil være en fordel hvis kursusleverandøren har forholdt sig til dette i tilbuddet. Det betyder, at gives der tilbud på eks. kr. 25.000,- skal forløbet involvere 100 medarbejdertimer i form af undervisning, sparring, sidemandsoplæring, forløb, opgaver, prøver mv.
Tilbudsfrist: 14. juni 2021
Kontaktperson
Nørre Søby Slagteren A/S
Ronni Black Nielsen
Adm. Direktør/CEO
www.nørresøby.dk
mail: rbn@nsk-engros.dk
Tlf.: 65 90 11 25
Mobil.: 21 68 20 21
Indsendelse af tilbud
Skal ske på mail til rbn@nsk-engros.dk med kopi til ct@dkfa.dk
I tilbuddet skal EU-programmets navn specifikt angives – dvs. Vækstrettet Kompetenceudvikling.
Yderligere oplysninger om projekt Vækstrettet Kompetenceudvikling
Dansk Fødevareakademi er etableret som en del af Vækstrettet Kompetenceudvikling (VKU), der er et projekt med midler fra EU’s Socialfond. Formålet i projektet er at formidle kompetenceudviklingsforløb til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark.
Virksomheder kan søge VKU om tilskud til kompetenceforløb, og i den forbindelse skal vi skal afsøge markedet for den bedst egnede leverandør til opgaven.
Kontaktperson hos Dansk Fødevareakademi
Chalotte Tryk
ct@dkfa.dk
tlf. 51832404
www.danskfødevareakademi.dk