Pulje - Pulje 1: Sikkerhedsmæssige tiltag, der skal understøtte en tryg genåbning

Information

Not applicable
5/20/2021 9:14 AM (GMT+02:00)
6/14/2021 11:59 PM (GMT+02:00)

Buyer

Slots- og Kulturstyrelsen Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Denmark
34072191

Closing date has passed.

Short description


Puljen har til formål at støtte tiltag, der skal sikre borgere en sikker og tryg tilbagevenden til kultur- og idrætslivet (udendørs og indendørs). Dette omfatter bl.a. etablering af nye sikkerhedsskabende procedurer og foranstaltninger som nyindretning og tilpasning af lokaler, efteruddannelse af personale eller ansættelse af ekstra sikkerhedsmandskab. Det kan også være tiltag, som muliggør, at en aktivitet kan gennemføres i forhold til restriktioner.


Frister:

    14. juni 2021, kl. 23:59


    * Note: Ansøgningerne behandles i den rækkefølge, de modtages. Puljemidlerne fordeles løbende, til puljens midler er opbrugt. Der er afsat i alt 4,4 mio. kr. til puljen til fordeling.


    Hvem kan søge?

    Puljen kan søges af aktører inden for kultur- og idrætslivet, hvis primære formål er at skabe kultur- og idrætsaktiviteter for borgerne.


    For at søge puljen er det et krav:


    • at kulturinstitutioner og foreninger inden for kulturområdet modtager driftstilskud og/eller driftslignende tilskud fra Kulturministeriet eller anden relevant offentlig myndighed. Derudover kan puljen søges af private kulturinstitutioner med fast scene/ udstillingssted. For begge typer ansøgere gælder, at de skal have et CVR-nummer, der er oprettet før den 9. marts 2020.
    • at aktører, som arbejder med idræt, herunder idrætsorganisationer, private virksomheder, NGO'er og frivillige idrætsorganisationer og relevante kommunale institutioner og idrætsforeninger har et CVR-nummer eller CFR-nummer, der er oprettet før den 9. marts 2020.




    Puljen kan kun søges én gang pr. ansøger.


    Hvis der søges om tilskud til sikkerhedsmæssige tiltag i forbindelse med en specifik aktivitet, hvor flere parter deltager i planlægningen, er det hovedarrangøren, der skal søge om tilskud.


    Hvad er formålet med ordningen?

    Puljens formål er at støtte tiltag, der sikrer borgere en sikker og tryg tilbagevenden til kultur- og idrætslivet, både udendørs og indendørs.


    Puljen giver tilskud til at etablere sikkerhedsmæssige tiltag, der kan være nødvendige for at overholde de gældende COVID-19-restriktioner og anbefalinger samt sikre en forsvarlig genåbning af institutionen mv.


    Hvad støtter puljen?

    Puljen kan yde tilskud til sikkerhedsmæssige tiltag i forhold til gennemførelse af aktiviteter og arrangementer, som medvirker til en sikker og tryg genåbning af kultur- og idrætslivet.


    Der kan gives tilskud til:


    • direkte udgifter i forbindelse med relevant efteruddannelse af ansatte grundet sikkerhedsmæssige tiltag i forhold til COVID-19-restriktioner og anbefalinger.
    • midlertidig ansættelse af ekstra mandskab til gennemførelse af sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med genåbning.
    • materialer til COVID-19-relateret afskærmning eller afspærring, inddeling af opholdsarealer, nyindretning af lokaler (plexiglas, skillevægge mv.), herunder udgift til for eksempel tømrer eller anden håndværkerhjælp til udførelsen eller opsætningen.
    • materialer til COVID-19-relateret afmærkning (retningsskilte mv.).
    • sikkerhedsmæssige tiltag i form af for eksempel håndspritdispensere, mundbind til personale og gæster i et rimeligt omfang set i forhold til aktiviteten.







    Det er et krav, at de sikkerhedsmæssige tiltag, der søges om tilskud til, skal knytte sig til aktiviteter eller dele af institutionen mv., som er offentlig tilgængelig.


    Det er desuden et krav, at de sikkerhedsmæssige tiltag skal være iværksat og gennemført i 2021 og anvendes i takt med, at kultur- og idrætslivet genåbner.


    Omkostningerne til sikkerhedsmæssige tiltag skal være rimelige og velbegrundede, og udgiften skal stå mål med anskaffelsen med afsæt i en konkret vurdering af, hvad der skal til for at sikre en tryg og sikker tilbagevenden for borgere til kultur- og idrætslivet i forbindelse med genåbning af institutionen, afholdelse af aktiviteter mv.




    Se opslaget her




Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00