Udbud af areal beliggende ved Lærkevej, Uldum (Fasanvej13L)
Hedensted Kommune ønsker at udbyde et areal på ca. 2.400 m2 heraf ca. 600 m2 vej til opførelse af tæt/lav byggeri. Arealet er udlagt til boligformål i kommuneplanen og ikke lokalplanlagt.
Se kommuneplan her: https://hedensted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/9#/4716
Der kan maksimalt bygges 4 boligenheder på parcellen med en maks. bebyggelsesprocent pr. ejendom på 40%, maks. 2 etager og en maksimal bygningshøjde på 8,5 m.
Tilbudsgiver skal fremsende skitseprojekt, der viser, hvordan arealet ønskes disponeret samt tilbud.
Indpasning
Projektet skal indpasse sig i de eksisterende omgivelser på en sådan måde, at området udadtil opleves som en naturlig del af den øvrige bebyggelse og ikke et selvstændigt område.
Grundstørrelse
Det udbudte areal er på ca. 2.400 m2, heraf ca. 600 m2 vej i.h.t. nedstående skitse.
Pristilbud
Skal angives i dkr. excl. moms. Minimumsprisen er på 600.000 kr. excl. moms. I prisen indgår der ikke tilslutningsafgifter af nogen art.
Køber betaler endvidere udgifter til landinspektør samt handlens berigtigelse ved sælgers advokat.
Vejadgang
Skal ske fra Lærkevej.
Ejendommen
Omfatter del af matr. nr. 13ao Uldum by, Uldum
Udbudsvilkår
Vilkår for udbud er almindelige gældende kommunalretslige regler. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011.
Buddet er bindende for budgivere, medmindre buddet tilbagekaldes inden fristens udløb, ikke accepteres af sælger eller bortfalder.
Udbyder forbeholder sig ret til at forkaste alle de indkomne tilbud.
Ansvar
Ejendommen sælges som den er med fuld ansvarsfraskrivelse.
Zonestatus
Ejendommen er beliggende i landzone dog er den private fællesvej beliggende i byzone. Køber skal være opmærksom på, at der skal søges landzonetilladelse.
Bebyggelsesprocent
Kan maksimalt være 40%
Jordbundsforhold
Der foreligger ingen jordbundsanalyser. Såfremt en nærmere analyse udviser store problemer med bundforhold, kan køber træde tilbage fra aftalen.
Der er ikke foretaget museale forundersøgelser.
Overfladevand
Skal behandles inden for matriklen.
Vurdering af indkomne tilbud
De indkomne tilbud vægtes efter pris og kvalitet af skitseprojekt med 50% til hver.
Hedensted Kommune forbeholder sig i forhandlingsforløbet ret til at udskille tilbudsgivere, som efter Hedensted Kommunes vurdering ikke vil kunne komme i betragtning.
Vurderingen vil blive foretaget i forhold til de fastlagte tildelingskriterier.
Tilbuddets omfang
Tilbuddet skal som minimum omfatte:
- Pristilbud
- Situationsplan
- Plantegning
- Alt materiale i digital udgave (PDF)
Tilbudsfrist
Tilbud skal være indgået senest den 22. februar 2021.
Tilbuddet skal indeholde oplysninger om tilbudsgivers navn, cpr.nr./CVR.nr., adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
Tilbudsgiver er forpligtet til at vedstå sit tilbud i 6 måneder fra tilbudsafgivelsen.
Orientering
Samtlige tilbudsgivere vil hurtigst muligt blive orienteret om evalueringen af de modtagne tilbud og udfaldet af tilbudsforretningen.
Aftale og overtagelse
Endelig og bindende aftale er først indgået, når købsaftalen er underskrevet af begge parter og Hedensted Kommunes byråds godkendelse foreligger.
Arealet skal overtages senest den 1. maj 2021 og købesummen forfalder ved overtagelse.
Afleveres
Fremsendes til Plan & Udvikling, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted, mail: grundsalg@hedensted.dk
Spørgsmål kan rettes til
Mette Harbo Linee på mette.linee@hedensted.dk eller 51718781.
Skitsering af udbudt areal:
Nedenfor er vist udviklingsplan for området på sigt, hvor den røde cirkel er det udbudte areal:
Se udbuddet her