Projektkonkurrence vedr. ny bygning til rådhusfunktioner

Information

12 - Design contest notice
Restricted procedure
6/25/2020 10:49 AM (GMT+02:00)
8/7/2020 12:00 PM

Buyer

Ny bygning til rådhusfunktioner Ny bygning til rådhusfunktioner
Bygherrerådgiver Anniken Kirsebom
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Denmark
65307316

Closing date has passed.

Short description

Opgaven udbydes som en projektkonkurrence. På baggrund af denne ønsker Rødovre Kommune at indgå aftale om totalrådgivning frem til og med projektforslag, som skal danne grundlag for udbud i totalentreprise. Rødovre Kommune ønsker at investere i et nyt stærkt bycentrum. For at understøtte dette skal der bygges en ny bygning til kommunale funktioner. Den nye bygning placeres ved Hovedstrøget nord for det eksisterende Rådhusområde for at skabe størst mulig synergi med de øvrige kommunale bygninger og for at bidrage til liv i Hovedstrøget. I kommunens indstillingsnotat for det nye byggeri for rådhusfunktioner fremgår, at visionen for byggeriet er: ”Den nye bygning skal være et stærkt eksempel på en nutidig og samtidig tidløs arkitektur i samspil med de arkitektoniske perler ved Rådhuspladsen”. Bygningen skal samle de administrative og borgerrettede arbejdspladser uden for det eksisterende Rådhus i et moderne og fleksibelt byggeri, der skal bygges til formålet. Det nye byggeri skal tage udgangspunkt i borgernes behov og derfor møde borgeren på en enkel og inviterende måde. Med den nye bygning ønsker Kommunen at gå foran ved et godt eksempel på nyt bæredygtigt byggeri i centrum af Rødovre. Ambitionen er at sætte en høj standard for det bæredygtige byggeri – både i forhold til byggeperioden og drift i bygningens levetid. Konkurrencen indebærer endvidere en stillingtagen til samspil mellem det fredede eksisterende Rådhus, tegnet af Arne Jacobsen og det nye byggeri, både i forhold til en fysisk forbindelse mellem de 2 bygninger og en fordeling af funktioner. Den ydre fremtræden af bygningen og landskabsbearbejdning har til formål at skabe sammenhæng imellem eksisterende bygninger og udearealer og den indre funktionalitet i bygningen. Byggeretten i det udlagte konkurrenceområde udnyttes ikke til fulde ved byggeriet til rådhusfunktioner. Der ønskes et skitseforslag til disponering af den resterende byggeret i området som en del af konkurrencen. Denne del af byggeretten forventes ikke at blive en del af totalrådgiveraftalen. Projektkonkurrencen for valg af totalrådgiver vil blive gennemført efter nedenstående tidsplan. Der vil blive prækvalificeret 5 totalrådgiverteam til at udarbejde konkurrenceforslag. Bygherren forbeholder sig retten til at udpege en eller flere vindere i projektkonkurrencen. Den endelige vinder udpeges gennem et udbud med forhandling efter udbudslovens § 82. Den udbudte totalrådgivning indeholder en fase med brugerinvolvering, hvor konkurrenceprojektet bearbejdes og tilpasses for efterfølgende at resultere i et byggeprogram og projektforslag for bygningen samt landskabsprojekt for de tilstødende udearealer. Målet er, at projektforslaget skal danne grundlag for udbud i totalentreprise efter prækvalifikation. Tidsplan for udbuddet Overordnet tidsplan for det samlede konkurrenceforløb: - Anmodning om prækvalifikation 7. august 2020 - Offentliggørelse af prækvalificerede forventet 1. oktober 2020 - Aflevering af konkurrenceforslag forventet primo februar 2021 - Offentliggørelse af vinder forventet ultimo marts – april 2021.

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00