Baggrund: I 2019 lanceredes et nyt udviklingsprojekt med hovedfokus på at styrke virksomhederne strategiske kompetencer og organisatoriske kapacitet, hvilket sætter virksomhederne i stand til at træffe strategiske beslutninger i overensstemmelse med deres vækststrategier samt reagerer fleksibelt og agilt på f.eks. den teknologiske udvikling og afsætningsmuligheder.
Projektet skal styrke virksomhedernes forudsætning for at realisere deres vækstpotentiale og gennem målrettet kompetencetilførsel øges virksomhedernes produktivitet. Dermed styrkes konkurrenceevnen og på sigt leder til øget beskæftigelse. Erhvevshus Sjælland udbyder hermed en mindre del af projektet som en opgave, der er støttet af Den Europæiske Socialfond.
Udbuddet består af et forløb på fire hele workshopdage, hvor 13-18 virksomheder fra Region Sjælland vil deltage på alle fire dage. Det forventes 1-2 deltagere per virksomhed. Projektets partner markedsfører forløbet samt faciliterer og bærer det økonomiske i forplejning og lokaler.
Der vil i forbindelse med markedsføringen af forløbet blive afholdt et informationsmøde, der finder sted torsdag den 2. juli 2020 om eftermiddagen. Det vil være en klar fordel om den valgte leverandør vil være tilstede på mødet for en præsentation af forløbet til potentielle deltagere. På baggrund af dette informationsmøde vurderes ligeledes tilslutning til samt gennemførsel af forløbet.
Forløbets formål:
Formålet med forløbet er at åbne deltagernes øjne for at strategiske valg og justeringer kan gøre en markant forskel for omsætning og ikke mindst bundlinje. Forløbet forventes strategisk forankret i anvendelse af nye forretningsmuligheder herunder ligeledes salg og markedsføring.
Nedenstående er Erhvervshus Sjællands samlede og indledende tanker for, hvordan events kan afholdes og skal ses som inspiration til tilbudsgiver for at afgive en kreativt tilbud. Vi ønsker en samskabende proces omkring det endelige indhold og den endelige form.
Forløbets målgruppe:
Forløbet henvender sig til ejere af større gårde – dvs. både gårdejere og godsejere.
Forløbets Indhold og tilrettelæggelse:
De 4 workshopdage med personligt fremmøde forventes inddelt i nedenstående hovedtemaer. Erhvervshus Sjælland ønsker tilbudsgivers oplæg til detaljeret indhold for de enkelte workshopdage, samt beskrivelse af hvorledes forløbet og workshopdagene foreslås afviklet. Dagene forventes tilrettelagt som heldags-workshops med en blanding af oplæg, øvelser og cases.
1.Nye forretningsmuligheder
Hvad efterspørger kunderne og hvordan kan landbrug integrere nye forretningsmuligheder som del af deres forretning?
2.Kunder og målgrupper
Hvem er produktet målrettet imod – og hvordan indfris kundernes behov?
3.Fokus og forretningsplan
Hvor skal der fokuseres? Hvordan ser forretningsplanen ud – og hvad kræver det at realisere den?
4.Branding og digital kommunikation
Hvordan positioneres virksomheden – og hvilke kanaler og budskaber er relevante i eksekveringen?
Forløbets udbytte
Det er forventningen af forløbets deltagere får styrket deres evne til at-, samt konkret kommer fra forløbet med:
•Identifikation af kerneudfordringer og nye forretningsmuligheder
•Arbejde både strategisk og handlingsomsættende med ovenstående identificeret udfordringer og muligheder
•Netværk og sparring med øvrige deltagere og undervisere
•Identifikation af funding muligheder
•Evt. ansættelse af nye kompetencer
Tildeling:
Den vindende tilbudsgiver findes efter en evaluering af hvert tilbuds pris og kvalitet, herunder erfaringer med nærværende opgave og indholdet i den tilbudte løsning. Den vindende tilbudsgiver er den tilbudsgiver ordregiver vurderer samlet set har afgivet det tilbud med det bedste forhold mellem pris og kvalitet.
Ordregiver lægger positivt vægt på, at tilbudsgiver har følgende:
Dokumenteret erfaring med udførsel, implementering og eksekvering af strategiske planer
Dokumenteret erfaringer med branding og digital kommunikation
Dokumenteret erfaring med forretningsudvikling gennem kunder og nye forretningsområdet
Dokumenteret erfaring med medarbejderinddragelse
Har kendskab til målgruppen og forståelse for dennes forudsætninger
Konsulent og undervisererfaring med SMV’er med 10-100 ansatte.
Konsulent og undervisererfaring med ejerledere som er involveret i driften og ledelsen af virksomhederne.
Kompetencer i strategisk analyse, strategiformulering, strategiproces samt implementering i SMV’er med 0-100 ansatte.
Det understreges, at der i udvælgelsen af leverandør skal kunne dokumenteres, at der er udvist en sund forvaltningsskik og gennemsigtighed, herunder økonomisk sparsommelighed.
Samskabende proces:
Vi forventer den samskabende proces vil starte i uge 32 og at denne proces vil være afsluttet i uge 36.
Kontrakt og periode:
Valg af leverandør er ikke afsluttet, før en kontrakt er underskrevet af begge parter. Kontrakten forudsættes indgået med en leverandør i form af nedenstående aftaletype:
Kontrakten har et samlet budget på 100.000 danske kr. ekskl. moms for ét forløb bestående af fire hele workshopdage som beskrevet under punktet ”forløbets indhold og tilrettelæggelse”. Budgettet inkluderer forberedelse samt kørsel.
Der ønskes tillige et budget på afvikling af ét identisk forløb, skulle der vise sig efterspørgsel på et sådan. Projektet er godkendt af Region Sjællands Vækstforum og finansieret af regionale midler samt Den Europæiske Socialfond.
Erhvervshus Sjælland forbeholder sig retten til at aflyse med kort varsel og senest 5 arbejdsdage før forløbets start hvis der f.eks. ikke er deltagertilslutning. Erhvervshus Sjælland bærer ikke et økonomisk ansvar ved aflysning. Netop ift. deltagertilslutning er det af afgørende betydning at tilbudsgiver har mulighed for at deltage på tidligere nævnte informationsmøde torsdag d. 2. juli om eftermiddagen, da oplægget til forløbet her præsenteres for potentielle deltagere.
Kontaktperson:
Projektleder Bitten Müller, bmu@ehsj.dk . Telefon: 23643357
Ansøgningsfrist og leverandørkontrakt:
Fristen for indsendelse af skriftligt tilbud er mandag 29. juni, 2020, kl. 19:00
Alle deltagere i udbudsforretningen vil samtidig og skriftligt blive orienteret om resultatet af udbuddet d. 30. juni, 2020. Meddelelsen til den vindende tilbudsgiver, om at dennes tilbud er identificeret som det vindende tilbud, er ikke et løfte om at ville indgå kontrakt med tilbudsgiveren. Der er ingen kontrakt eller løfte herom, før leverandørkontrakten er forhandlet på plads og underskrevet af begge parter. Af hensyntagen til sommerferieperioden forventes kontrakt med den valgte leverandør indgået ikke senere end ultimo uge 31, 2020.
Formkrav:
Det forventes at ansøgere udarbejder det skriftlige tilbud på dansk og at omfanget af materialet ikke udgør mere end 3-5 A4-sider ekskl. bilag.
Misligholdelse, fejl og mangler:
Der henvises til Erhvervshusets generelle regler som vil fremgå af leverandørkontrakten. Udkast til kontrakt vil blive fremsendt til gennemsyn inden underskrivelse af begge parter.
Prisreguleringer og produktsammensætning:
Der henvises til Erhvervshusets generelle regler som vil fremgå af leverandørkontrakten. Udkast til kontrakt vil blive fremsendt til gennemsyn inden underskrivelse af begge parter.
Betalingsvilkår:
Der henvises til Erhvervshusets generelle regler som kan findes på hjemmesiden. Prisen afregnes månedligt for forudgående måneds afholdte indlæg på webinar. Leverandøren sender en faktura til:
Erhvervshus Sjælland Fulbyvej 15 4180 Sorø
Att.: SMV Strategi Projektet
Eller faktura@ehsj.dk
Fakturaen skal indeholde:
• Udstedelsesdato.
• Et fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier og som identificerer fakturaen.
• Leverandørens CVR-nummer
• Leverandørens navn og adresse.
• Beskrivelse af den leverede ydelse iht. tilbuddet
• Momsgrundlag, pris på enheder uden moms, eventuelt prisnedslag, bonusrabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen på enheder.
• Gældende momssats.
• Det momsbeløb der skal betales.
• Rekvirent hos Erhvervshuset (Bitten Müller)
• Rekvisitionsnummer. Betalingsbetingelser er løbende måned +30 dage fra modtagelsen af korrekt faktura. Se Erhvervshusets betalingsbetingelser via link: https://ehsj.dk/betalingsbetingelservhsj