Assignment text
Udbud af rammeaftaler om henholdsvis bygherrerådgivning og totalrådgivning.
Ordregiverne er 3 almene boligorganisationer i Silkeborg, der samlet administrerer ca. 7 260 lejemål fordelt på 162 boligafdelinger. Boligorganisationernes formål er at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere støttet boligbyggeri i overensstemmelse med lovens regler for almene boliger. Boligerne spænder fra etagebyggeri til et-plans-huse, og der er både familieboliger og ungdomsboliger.
Rammeaftalerne omfatter totalrådgivning henholdsvis bygherrerådgivning i bred forstand i forbindelse med ordregivernes varetagelse af ovennævnte formål, herunder i forbindelse med løbende vedligehold (herunder vedligehold af udenomsarealer), nybyggeri og renovering, indkøb, lejerfraflytning, bygningseftersyn samt rådgivning omkring energioptimering.