Short description
Kalundborg Kommune udbyder drift og vedligehold samt forventet modernisering af kommunens vejbelysningsanlæg. Udbuddet gennemføres som følge af, at Kalundborg Kommunes eksisterende kontrakt med SEAS-NVE udløber. Kontrakterne forventes at træde i kraft 1. januar 2020.
Udbuddet omhandler drift og vedligehold af i alt ca. 10.025 armaturer, master og tilhørende vejbelysningsskabe. Disse er primært placeret på offentlige veje, lokalveje og stier.
Da en del af Kommunens vejbelysningsanlæg er udtjent, forventes denne at skulle udskiftes i løbet af de kommende år. Udskiftningen omfatter ca. 2.020 armaturer, som primært er bestykket med kviksølvlyskilder og lysstofrør. Derudover forventes ca. 120 træmaster at skulle udskiftes og ca. 65 træmaster at skulle sløjfes.
Kontrakten omfatter også drift og vedligehold af 5 signalanlæg med i alt ca. 90 lanterner samt 20 fastmonterede elektroniske fartvisere.