Assignment text
Rammeaftalen omfatter bl.a. produktion og levering af plakater og kuponer til Danske Lotteri Spils (DLO) forhandlere i Danmark. Plakater til DLO anvendes primært i markedsføringen af kampagner i Danske Spils forhandlernetværk og leveres i formaterne A-plakater og A4-plakater. Plakaterne er til markedsføring af puljer (puljeplakater) og kampagner (kampagneplakater). Kuponerne benyttes til at spille en række af Danske Spil A/S’ produkter fysisk via terminaler hos forhandlerne og leveres som 3 forskellige kupontyper. Udover tryk og levering af kuponerne, omfatter opgaven ligeledes relaterede ydelse såsom grafisk support (DTP), hasteproduktion og produktion af testopslag.