Short description
Der forventes i udbudsperioden at blive kørt i alt ca. 1 800 000 ture. Heraf forventes ca. 400 000 ture udført af vogne, der kører i henhold til kontrakter om garanteret kørsel. Der forventes således ca. 1 400 000 ture om året af den form for kørsel, der udbydes i nærværende udbud. For at kunne opretholde forsyningen af disse ydelser i spidsbelastningsperioder – og samtidig sikre en rentabel kollektiv trafik – anses det for værende nødvendigt at søge aftaler omfattende i alt max. 1 000 vogne med hjemsted i Region Sjælland og max.1 000 vogne med hjemsted i Region Hovedstaden til at sikre forsyningssikkerheden i den kommende kontraktperiode. Kørslen, der udbydes, er variabel, hvilket betyder, at Movia ikke garanterer nogen fast mængde af kørsel til den enkelte operatør, der indgås kontrakt med.