Et dukkehjem

I Et dukkehjem møter vi Nora, som finn ut at ho ikkje er lykkeleg i ekteskapet med mannen Helmer. Ho trassar mannen og truar med å forlate mann og barn for å dra ut i verda og "oppdra seg sjølv". Teaterstykket dreier seg mellom anna om kvinnekamp og frigjering frå kjønnsroller.

Kjelde: Utdanningsdirektoratet

«Helmer: Du er først og fremst hustru og mor.
Nora: Det tror jeg ikke lenger på. Jeg tror at jeg først og fremst er et menneske.»

Et dukkehjem

Pondus

Tegneserie. Fire ruter.Bildebeskrivelse.

Kilde: Øverli, Frode (16. september 2015). Pondus. Dagbladet, s. 36

– Feminismen er den viktigaste rørsla i vår tid

Av Henrik Aspeflaten, NRK P3, 19. mai 2015

Ei ti år lang karriere som artist har forandra Taylor Swift sitt syn på korleis kvinner blir behandla. Fiendtlegheit mot kvinner blir etablert i oss frå vi blir fødde, seier ho i eit intervju til Maxim.

Fotografi av Taylor Swift i eit antrekk med bare skuldrer.

Taylor Swift hevdar at likestillinga enno ikkje gjeld på alle område.
Fotograf: C. Flanigan/FilmMagic

Endra standpunkt

Som ein av dei mest populære artistane i verda har ho tidlegare teke avstand frå feminismen. Swift seier ho mangla ein tydeleg definisjon på kva feminisme var før ho blei eldre.

– Tidleg i karrieren blei eg sett på som eit barn. Eg var ikkje truande. Då eg blei eldre, merka eg derimot korleis ein blir halden nede som kvinne. Det er dobbeltmoral i overskrifter, i korleis historier blir fortalt, og i korleis ting blir oppfatta. Viss ein mann skriv om kjensler og sårbarheit, blir han sett på som modig, men viss ei kvinne gjer det same, blir ho sett på som sutrande.

Ho peiker på likestilling som tankesett, og meiner det må prioriterast allereie i ung alder.

– Før skjønte eg ikkje kor avgjerande feminisme er for å vekse opp i dag. Eg meiner det er den viktigaste rørsla å stille seg bak, fordi det eigentleg berre er eit synonym for likskap.

Kjelde: Aspeflaten, Henrik (19. mai 2015). – Feminismen er den viktigste bevegelsen i vår tid. NRK P3.
Hentet fra http://p3.no/musikk/feminismen-er-den-viktigste-bevegelsen-i-var-tid/, lastet ned 10. desember 2015

Køn og stereotyper i computerspil

Af Runa Brandt

Kønsfordelingen i computerspil er problematisk. Der er næsten tre gange så mange mandlige hovedroller i computerspil som kvindelige. De få kvinder, der er, fremtræder ofte urealistisk tynde, med unaturligt store hoveder, og/eller bliver brugt som baggrundsdekorationer uden nogen reel funktion andet end som eye candy. Tit vises kvinder som hjælpeløse, svage, mindre aggressive og mere seksuelle end deres mandlige modparter, og har mere nedringet tøj på. Mandlige karakterer er tit portrætteret med kæmpe muskler og er generelt større end en gennemsnitlig mand. Altså er begge køn designet med fokus på sexistiske stereotyper, men mens mænd bliver vist med mere styrke og magt, bliver kvinder vist som skønjomfruer i nød.

Forsøgspersoner af begge køn melder om lavere tilfredshed med deres egne kroppe efter at have spillet spil med stereotypiske kropsbygninger, hvilket viser at det ekstremt maskuline eller feminine udseende har en reel indflydelse på spillerne.

Stereotyperne optræder ikke kun i forbindelse med udseende. Kvindelige figurer bruger mere tid på at shoppe, ændre deres udseende og at møde andre mennesker i f.eks. onlinespillet Second Life, hvorimod mandlige spillere går mere op i at bygge ting og eje og istandsætte ejendomme.

Allerede i 2003 blev der foretaget en undersøgelse, der viser at kvinder oplever øget chikane i computerspil i forhold til mænd, så det er langt fra et nyt fænomen at kvinder og mænd behandles forskelligt i cyberspace. Mænd gives handlekraft og motivation, mens kvinder i højere grad er rekvisitter, der bruges af mænd til at opfylde spillets mål.

Teksten er bearbeidet av Utdanningsdirektoratet.

Kilde: Brandt, Runa (1. juni 2015). Køn, Kunst og Computerspil. Friktion.
Hentet fra http://friktionmagasin.dk/index.php/2015/06/01/kon-kunst-og-computerspil/, lastet ned 11. desember 2015

Jeg vil spille som en jente

av Jenny Jordahl

TegningBildebeskrivelse.

Kilde: Jordahl, Jenny (10. november 2014). Jeg vil spille som en jente. Hyperion.
Hentet fra http://n4f.no/2014/11/10/spiller-du-som-en-jente/, lastet ned 11. desember 2015

Et duckehjem

av Ola Hegdal

Tegneserieside med tittelen 'Et Duckehjem', av Henrik Ibsen, modernisert og tilrettelagt av Ola A. Hegdal.Bildebeskrivelse.

Kilde: Hegdal, Ole (12. mai 2006). Et duckehjem.
Hentet fra http://ibsen.nb.no/id/11128050.0, lastet ned 11. desember 2015