I 2018-2019 fik Miljøstyrelsen udført et pilotprojekt, hvis formål var at undersøge om miljø-DNA (eDNA) kunne anvendes som en del af overvågningen, og den videre forvaltning af invasive arter i Danmark. Som en del af projektet, blev gymnasieklasser inddraget til at overvåge marine hjemmehørende og ikkehjemmehørende arter ved hjælp af eDNA, hvilket blev indsamlet via vandprøver fra områder fordelt i hele landet. Vandprøverne blev analyseret i et laboratorie og gymnasieklasserne fik i den forbindelse både undervisning om invasive arter og en introduktion til forskning.
På baggrund af resultaterne fra pilotprojektet fortsatte Miljøstyrelsen projektet fra foråret 2020 til udgangen af 2022. Miljøstyrelsen ønsker nu at forlænge projektet.
Projektet inddeles i 4 overordnede leverancer:
- Indsamling og analyse af data ved brug af eDNA
- Oplysning
- Årlig rapport og levering af data
- Afsluttende rapport
Hele opgaven er nærmere beskrevet i udbudsmaterialet.