Hanke lühikirjeldus
Ved nærværende udbud ønsker Ordregiver at indhente tilbud på pleje- og omsorgsvikarer til borgere med ekstraordinære behov. Udbuddet og den efterfølgende rammeaftale supplerer Københavns Kommunes eksisterende rammeaftale på pleje- og omsorgsvikarer.
Ved ekstraordinære behov forstås borgerne, der kan være udfordret både socialt, psykisk og fysisk, i form af ekstraordinære sindslidelser, traumer, dobbelt diagnoser, stofmisbrug og udadreagerende opførsel.
Grundet borgernes ekstraordinære behov, henvender udbuddet sig til vikarer, som har et højere kompetence- og erfaringsniveau.
Der er tale om både kort- og langtidsvikariater. Vikarerne kan indgå i en enheds normering, men vikarerne kan også allokeres en bestemt borger.
Ordregiver ønsker at indgå aftale med én leverandør.