Nærværende udbud omhandler levering af fiberforbindelser til de i Bilag 3 - Tilbudsliste angivende leverings steder på faneblad Tilbudsliste - Store lokationer og faneblad Tilbudsliste - Små lokationer.
Delaftale 1 er sammensat af 2 grupperinger, som beskrevet i afsnit 3. Udbuddets omfang.
I forbindelse med leverandørskift på delaftale 1, kan påregnes en del gravearbejde, hvorfor der fra accept af tilbud til kontraktstart er afsat 12 uger til implementering.
For uddybende beskrivelse af leverancen henvises til bilag 2, Evaluering af kvalitet/Kravspecifikation, bilag 3, Tilbudsliste, faneblad Tekniske krav samt afsnit 4 Tidsplan i nærværende dokument.
Udbuddet omhandler følgende grupperinger af fiber-/WAN-forbindelser:
- Større kommunale lokationer med mange medarbejdere og behov for stor og kompleks kapacitet pt. 87 adresser i henhold til bilag 3, tilbudsliste, faneblad ”Store lokationer”.
- Mindre kommunale lokationer med få medarbejdere og behov for mellemstor kapacitet pt. 70 adresser i henhold til bilag 3, tilbudsliste, faneblad ”Små lokationer”.
- Hjemmearbejdspladser til kommunalt ansatte og med behov for mellemstor kapacitet pt. 126 adresser i henhold til bilag 3, tilbudsliste, faneblad ”Hjemmearbejde”.
Udbuddet vedrører levering af Netværk WAN til samtlige Ordregivers enheder og institutioner, i henhold til Bilag 3, Tilbudsliste.
Udbuddet er opdelt i følgende delaftaler:
- Delaftale 1: Gruppering 1, stor/kompleks kapacitet og gruppering 2, mellemstor kapacitet
- Delaftale 2: Gruppering 3, Hjemmearbejdspladser
Der kan afgives tilbud på én eller begge delaftaler.